Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1262. Isl. Beg. Nordlandet og Senderlandet underkaster sig Kongen.
Forlig med ham, og efter en Pilegrimsreist til Rom var kommen hjem
til Island med samme Skiv som Hallvard Guldsko, og medhavende et
Brev fra Erkebiskop Ginar, hvorved Grenjadarstad Kirkegods blev ham
overdraget; han kunde saaledes ansees for at have efterfulgt Finnbjorn
Helgesson ’). Med sine egne og Asgrims Skårer havde Gissur ikke
fmre end 1440 Mand. Navn samlede ogsaa en heel DeelFolk i Vest
fjordene, og reed til Things med Hallvard Guldsko, ledsaget as Ginar
Thorvaldsen fra Vatnsfjord, Vigfus Gunnsteinsson, Sturla Thordsson,
og na-sten alle de bedste Vsnder fra Vestfjordene. Te havde vistnok ikke
mere end 720 Mand med sig til Things, altsaa kun Halvdelen as hvad
Gissur bragle; heller ikke indfandt Oddefolkene og Thorvard sig, saaledes
som de havde lovet, men Hallvard ytrede, at man ogsaa havde samlet
andre Flokke vestenfor Hejderne og agtede at bringe dem til Things for
at understotte Kongens Anliggende, om dette ikke ellers med det Gode
blev fremmet. Maastee var dette kun et Skroemmestud, men hvorledes det
end forholder sig hermed, saa forfejlede det ikke sin Virkning paa Gissur, der
blev virkelig vange og ej engang vovede at bruge sin store Styrke
til at byde Trods. Tvert imod besluttede ban, ester Overlcrg og Raad
siagning med sine Venner, selv at gribe Initiativet med sine Undergivne,
og forelagde folgelig baade Nordlcrndingerne og Ssnderloendingerne Kon
gens Forslag, idet han, som det heder, ej alene med gode Ord bad dem
at gaa md derpaa, men tillige erkl<rrede dem, at han vilde ansee det for
det samme, som om de sogte at stille ham selv ved Livet, hvis de ej sam
tyttede den. Nordlcendingerne, der allerede engang for havde givet
deres Samtykke hertil, vare lettest at overtale. Med Ssnderlcrndingerne
holdt det haardere; dog lode ogsaa disse sig omsider overtale. Nu blev
Lagretten ordnet, og tolv af de fornemste Bsnder fra Nordlandet, tre
af hvert Vaarthing saavel som et tilsvarende Antal Bonder fra Gis
surs Deel af Ssnderlandet, tilsvore Kong Haakon og Kong Magnus
folgende Ged, der t’’llige indeholdt de gjensidige Betingelser:
„Vi tilstaa eder, Kong Haakon, Norges Konge, Land, Thegner og
„evindelig Skat, 20 Alen for hver Mand, som betaler Thingfarekjsb.
’) Sturlunga Saga. IX. 10.
’) Navnene paa dem, der svore for Nordlandet, angives: de vare, for Thtngey-
arthing AsgrimThorsteinsftn, Hall Tyst og Gudrek; for Cyjafjorden (Vadle-
Thing) Hall paa Madrevalle, Thorvard af Saurbe, Gudmund fra Ravnagil;
fra Skagafjorden (Hegranes-Thing) Geir audge, Kalf og Thorgeir, Brand
Kolbeinsspns Senner; for Hunavatns-Thing eller Egnene vestenfor Vatnssiard,
som de kaldtes, Bjarne Paa Audkulustad, Sigurd af Hvamm, Illuge Gun-
narssen. Sturlunga Saga, X. 11, 21, 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
