Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Haakon Haakonsftn.
Kongen lod alle’ de Faldne fsre til Kirke og begrave, sandsynligviis paa
Vute. Hvor mange de i alt vare, vides Me. Kun de fornemste af
dem ncrvnes, foruden Haakon af Stein, nemlig en anden Hirdmand, ved
Navn Thorgils Gloppa, Karlshoved, en anseet Vonde fta det Thrond
hjemste, Hallkell, en riig Vonde fta Fjordene, og tre Kjertesvende,
der heed Thorstein Baat, lon Ballhoved og Hallvard Bunjard. Sko
terne havde tåget deres Landsmamds Liig, ester som de faldt, og bragt
dem ind i Skoven, saa at man itte kunde see, hvor mange der vare
faldne. Den felgende Dag (Thorsdag den 4de October), lod Kon
gen lette Anker paa sit eget Skib og lagde ud under Sen. Samme
Dag kom den Afdeling tilbage, der havde herjet om Skibefjorden og Loch
Lomond, og ligeledes lidt stor Skade af Stormen som ovenfor berettet.
Dagen ester (Fredag) var Vejret godt, og Kongen lod derfor en Deel
Gjester ro i Land og scrtte IldMa de strandede Skive. Samme Dag
lettede han Anker med hele Flaaden, og lagde atter ud til Lamlash
for at faa Tilladelse til llt begrave de Dode i Fred. Mm dette grunder sig
paa den Fejltagelse, at Skoterne skulde have sejret og vceret Herrer over
Valpladsen, medens det derimod af den paalidelige og aldrig overdrivende
Sagas Beretning sees, at de tilsidst ej alene bleve siagne, men endog ad
spredte sig i vild Flugt. Han ytrer derfor og selv siden sin Forundring
over, at Skoterne ikle strår edelagde Skivene, og Me siden modsatte sig Kong
Haakons Mcend, da de landede i dette Bjemed, og det uagtet han ved en
fejlagtig Beregning af Dagen faar dette til at siee den 12te Octbr,, i Stedet
for den ste. Sagen er simpelt hen den, at den skotske Hcer ikle lcenger var
der; den var enten adsplittet, eller havde trukket sig tilbage lcenger ind i
Landet, af den ovenfor anftrte Grund. At Ligene af de faldne Nordmcrnd
neppe, som Dillon antager, bleve begravne ved Largs Kirke, sees deels af den
melrosisse Krgnike, der udtrykkeligt siger at Kongen lod sine Saarede og
Faldne bringe ombord, deels af Sagaens Ord, der udtrykkelig antyde en
Afhentning. „Om Morgenen fore de i Land efter de Mcends Liig, fom
faldne vare o. f. v." De Gravhsje og Gravmindesmerker, der i betydelig
Mcrngde findes ved Largs, synes efter Vessrivelsen snarere at tilhere det
fjerne Hedenold, end Midten af det 13de Aarhundrede. Overhoved have de fleste
skotske Antiqvarer og Historikere med Hensyn til Slaget, ved Largs aldeles,
som det lader, staaet i den Formening, at Kong Haakon var en hedensi Viking, og
Toget selv „det sidste Vilingetog". De tale om „simple Obelisier, Steenki
ster, Grav-Urner", fundne ved Largs, som Levninger fra dette Slag (Ann. for
nord. Oldt. og Historie 1846, S. 341, Not). Dr. Wilson siger derfor i sin
fiotsie Archceologi S. 525: „en Gjennemlcesning af gamle og nye statistiske Ind
beretninger fta de forskjellige Kirkesogn ved Kysterne af Ayrshire og Argyll
shire er tilstrcekkelig til at vist, at Kong Haakons Slag har vceret en saa
ufejlbar Kilde til at forklare Opdagelsen af Steenkister, Gravhoje, Dysstr
og Gravlevninger af hvilket som helst Slags, som om det skulde vcere et al
deles bevitst Factum, at ingen lige fta Noahs Dage til vor Tid var dpd
paa den Kant, uden l Slaget ved Largs"!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
