- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
517

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

517
1265—t274. Lovreformen i Norge.
Udkast, men senere at vcrre tilkomne, og navnlig synes Forandringen
med Ledingsydelsen at have hort til de siloigere. Fra det egentlige
Folks Side modte han, som det maa antages, liden eller ingen Mod
stand, stjont dets politiske Nettigheder saa kjendeligt indskrcrnkrdes, og
enkelte Foranstaltninger endog synes at have maattet forekomme mange
heel odiose, fornemmelig Ledings- og Skattevesenets Overgang fra at
vcrre en personlig til at blive en reel Prcrstation. Men det odiose i at
Jordegodset beheftedes med en fast Grundstat formildedes vel ved at
Skattebyrden selv blev retfcrrdigrre og ligeligere fordeelt. Og hvad Fol
kets politiste Nettigheder angaar, saa var den Deel af Befolkningen, der
tabte mest, nemlig den ringere og mere übemidlede, ogsaa den, der havde
mindst Interesse for det Offentlige, og som vel forlcrngst havde ophort
at tåge nogen ivrig Deel i de politiske Forhandlinger, medens derimod
de Fornemmere og Mcrgtigere nu ved Nigsmoderne endog havde bedre
Lejligbed end forhen til at ytre deres Mening, og gjore drres Indstydelse
gjeldrnde. Men desto storre Modstand fandt Magnus fra Gejstlighedens
Side, da den i Erkebiskop lon havde faaet en kraftig og djerv
Leder, og denne Modstand forhalede aabenbart, som man seer, Lovens
endelige Vedtagelse, ligesom den vel og for en stor Deel er Aarsag i, at
mange af de mest indgribende Lovbud neppe endnu bleve såtte i Verk
inden Magnus’s Dod, men at Tingene indtil da endnu for det meste
blev ved det gamle.
Vi bave sert, hvorledes Kong Magnus i 1267 og 1268, medens
lon Naude var i Rom, for at faa Pallium, eller i det mindste forend
han endnu var blrven valgt til Erkebiskop, havde faaet sig uindskrcrnket
Fulomagt overdragen af Gulathingslagens, Oplandenes og Vikens Bon
der til at lade en ny Lovbog forfatte for dem. Formodentlig har Kon
gen forelobigt ladet dem gjore bekjrndte med de Hovedprinciper, han ag
tede at folge, og disse kunde heller ikke vcrre nogen Hemmelighed for
Gejstligheden. Men den gamle Erkebiskop Haakon, Kongens hengivne
Ven, der nu dcsuden stod paa Gravens Nand, var ikke den, der kunde
trcrde i Spidsen for Gejstligheden og fremkomme med nogen Protest imoo
de Punkter, der fra et kirkeligt Standpunkt kunde ansees betcenkrlige.
Dette var Grkebistop lon forbeholdt. Han kom, som vi have seet, til
bage fra Nom som indvict Erkebiskop lidt for Juul 1268, og Folgen
af hans Ncrrvcrrelse sporedes strax. Sommeren efter vare baade han og
Kongen tilstede paa Frostathing ’). Kongens Hensigt med sin Ncrrvce-
’) Isl. Annaler. Her staar fun, at Kongen og Erkebistoppen vare tilstede paa
Frostathing, og at Kongen fik Fuldmagt til at gjore Forandringer i den
verdslige Lovgivning, samt atThingtiden vedtoges at skulle vcrre ved Votolfs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free