Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
613
H277. Aristokratiets og Gmbedsstcmdens nye Rettigheder.
oprettede faste Hoer hver med tre, og Gjesterne samt Kjertesveinerne hver
med een Mand. Her vil det nu lettere forstaaes, hvad der ovenfor er
anfort som en as de „Retterboder", Kong Magnus tilstod Lendermcrn
dene, „at stjont Sysftlmanden i Regelen har Magt (vnlcj) over en Len
dermands Huuskarl, stal han ingen Nevninger have over dam, udrn dem
Kongen selv paabyder, med mindre man i Hast maa gjore Anstalter til
Forsvar mod et pludseligt Fiende-Anfald". Det er tydeligt, at denne
Bestemmelse paa det nojeste slutter sig til Artiklerne as ’1273. De
Tropper, som Veitslemcrndene stillede, skulde, som man ster, i Regelen
staa under Sysstlmandens Befaling, og stilles sammen med dem, han
selv skulde holde; dette blev saaledes Tilfcrldet med Nidderens eller Hird
mandens tvende, og med Gjestens eller Kjertesveinens ene Mand, medrns
Lendermanden beholdt sine fem Mand under sin egen Commando. Dette
kan ogsaa let forklares med Hensyn til Lendermcrndenes Stilling for sv
rigt! de holdt nemlig selv en „Sveit", der, som vi have seet, kunde
udgjore indtil 40 Huuskarle; dette Antal var saa stort, at de fem, som
skulde stilles til Kongens Disposition, godt kunde vedblive at vcrre deri
blandt, medens derimod hine ringere Kongsmcrnds Contingent var for
übetydelig til at danne nogen scrregen Commando. Aller mindst kunde
der her vcrre Tale om Gjesterne og Kjertesveinerne, der selv skulde staa
under Commando.
Af det Foregaaende viser det sig ogsaa klart, hvor omfattende og
betydningsfuld Sysselmcrndenes Stilling nu var. De havde i civil
Henseende den sverste Opsigt med Retsplejen, paatalte alle Sager, hcen
dede Dom, oppebåre Boderne paa Kongens Vegne, havde Tilsyn med
Kongens Gjendomme og Indtcrgter for ovrigt, bortfcestede Gaardene, op
pebåre Landstylden og holdt Bog derover, indkrcrvede Skatterne, og ud
ovede den nodvendige Politimyndighed. Kort og godt, de reprcrstnterede
i eet og alt Kongens Person og den kongelige Myndighed. I militcrr
Henseende ssrgede de for Udstrivningrn i Krigstilfcrlde, holdt det fsr
omtalte Antal Krigsfolk og havde naturligviis Tilsyn med, at de ovrige,
som dertil vare forpligtede, og hvis Contingenter skulde stilles under
deres Commando, gjorde sin Skyldighed; hvor der fandtes Borge eller
Kongsgaarde af borgmcrssigt Udseende vare de vel i Regelen ogsaa Be
falingsmcrnd paa disse. Det er tydeligt nok, at Sysselmcrndene umuligt
kunde rcette at udfsre alle deres Forretninger alene. De maatte for det
forste holde et Slags Contor, hvortil Klerker eller Skrivere udfordredes;
saadanne omtales vel ikke, men at de have vcrret holdte, kan man be
tragte som faldende af sig selv. Derhos maatte de og have Medhjelp
eller underordnede Fuldmcrgtige til Udforelsen af de executive Forretnin
ger. Saadanne Fuldmcrgtige stes de ogsaa allerede at have holdt, nemlig de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
