Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
1264—77, Begivenheder paa Island. Gissurs Ded.
«
med, indtil de kom til Gaarden Throndarholt. Ter forkyndte Jarlen,
uden mindste Hensyn til den hsjtideligt lovede Grid, at han vilde lade
dem alle sammen henrette. Te Forraadte, der vare indsatte ien Stue,
og som havde faaet fat paa nogle Vaaben, vilde i Fsrstningrn forsvare
sig, for at scrlge sit Liv saa dyrt som muligt, men de blrve snart over
vcrldede og grebne. Mange as de Tilstedevcrrrnde begyndte nu at bede
om Naade for dem, og Gissur lod sig saa vidt formilde, at han stjrn
kede alle Livet, paa Dhord ncrr, men denne blev henrettet, medens Gis
sur med storste Koldblodighed saa derpaa, og ftrgede for at det stede
forsvarligt (27de Sept. 1264)’). Det er let at skjenne, at Gissur ved
slig Ferd, saa langt fra at vedligeholde sin Anseelse, tvert imod tabte
i almindelig Agtelse, og blev forladt af sine egne Landsmamd. Det var
formodentlig i Brvidstheden heraf, og af Misfornojelse med sin übeha
gelige Stilling, at Gissur, som de islandske Annaler berette, i lulen
1267 fattede den Beslutning, at gaa i Kloster, og allerede havde aftalt
det fornodne med Vistop lorund (hvorom nedenfor) at lade sig indklcrde
Sommeren efter i Vid» Kloster som Augustinermunk. Men han dsde
faa Dage efter at denne Beslutning var fattet (12te Januar 1268), paa
sin Gaard Stad paa Ncynenes, hvilken han stjenkede til gudeligt Brug,
med den Bestemmelse, at der skulde oprettes et Kloster, hvilket der dog
itte blev noget af forend henimod teedive Aar srnere
Det forste Forssg paa at omforme den islandske Lovgivning efter
den norske, gjorde Kong Magnus, som vi ogsaa tidligere have bersrt,
allerede i Aaret 1265. Men vi vide desvcrrre kun meget lidet i denne
vigtige Sag, da vi ncrsten ganste mangle historiske Optegnelser fra Is
land for Aarene fra 1265 til 1269. Alt, hvad vi erfare derom, er,
at Sturta Thordsson var Kongen behjelpelig i at udarbejde en ny Lov
bog for Island, og at denne blev sendt ud med Thorvard Thorarinsssn,
for at lovtages, i Aaret 1265, idet ogsaa Sturta, som det heder, fik
Tilladelse til at drage hjem Saaledes som Anledningen til Sturlas
’) Sturlunga-Saga lii. Cap. 25, 26.
«) Annalerne for 1267, 1268.
’) Se 8«! n lii BSFu S. 582, hvor der er anfert et Sted af den endnu
utrykte Biskop Gudmunds Saga, nemlig: „Thord Sturlasspn kalder til sig sin
Son Sturla, der siden blev Kong Magnus’s Ridder, samt Lagmand. og med
hvis Raad og Tilsagn Kongen sirev den ftrste Lovbog, Island fit, efter at
have underkastet sig Kongens Magt. Med denne Lov kom Hr. Thorvard
Thorarinsftn til Ven i Mfjordene, og den stod i 15 Aar, indtil oftncrvnte
Kong Magnus sirev en anden Bog efter lon Einarsstns Raad". Da nu
denne sidste Lovbog kom til Ven 1280 og blev antagen 1281, faar man,
nåar man regner derfrå, 1265 og 1266 som det Aar, hvortil Sagaen her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
