Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Magnus Haakonsftn.
Hjemrejse berettes, synes denne jo visselig kun at have hast en fuldkom
men privat Charakteer. Der forta?lles nemlig, at da Kong Magnus
om Sommeren 1265 havde en Sammenkomst med Byrge Jarl, fulgte
Sturla, der allerede havde digtet en Flokk om Jarlen, med for nu ogsaa
at hcrdre ham med en Draapa, og fremsagde den virkelig’ for Jarlen,
der fandt sig saa smigret derved, at han indbsd Sturla til at folge med
ham op i Sverige, lovende ham gode Heste og fri Rejse; for dette
Tilbud takkede Sturla ham, men undstyldte sig med at Kongen al
lerede havde givet ham Tilladelse til at rejse hjem til Island, ved
hvilke Ord Kongen stal have vendt sig bort med et Smiil, fordi der ikke
havde vceret talt et Ord om denne Sag imellem ham og Sturla; dog
gav han ham Tilladelsen. Men om end saaledes ikke Sturlas Nejse fra
forst af var paatcrnkt fra Kongens Side, er der dog intet usandsynligt
i, tvert imod er det i hsjeste Maade rimeligt, at Kongen ved samme Lej
lighed paalagde ham at virke for Antagelsen as den Lovbog, som han
selv havde vceret med at forfatte. Hvad Skridt der nu ellers bleve
foretagne i den Anledning paa Island, er ganske übekjendt. Saa meget
er kun vist, at det ikke lykkedes Sturla og Thorvard denne Gang at
faa Loven antagen, i det mindste ikke af noget stort Antal af Befolknin
gen ’). Forssget kom ogsaa aabenbart for tidligt, ligesom og Lovbogen
selv maa have va?ret et alt for stort Hastverksarbejde til engang at fortjene
at antages. Vi have ovenfor viist, at denne Lovbog ikke kan have vceret
andet end et i Skyndsomhed gjort fsrste Forssg paa at tillempe et sand
synligviis fra Kong Haakons Tid beroende Udkast til en Sammensmelt
ing af Gulathings- og Frostathings-Lagen ester de islandske Forhold,
fornemmelig ved at optage nogle Artikler as den celdre islandste Lov i
de Afsnit, der angaa Landboforholdene. Kun paa denne Maade kan man
forklare Navnet „Haakonarbok", der lader til at vcere traditionelt. Endog
i den Skikkelse, vi have denne Lov, nemlig saadan som den var bleven
forsget, vel ogsaa omarbejdet, i Aaret 1271, viser den sig mangelagtig
nok; end mcre maa man have hast Grund til at udscette paa den i dens
Eldre Skikkelse: der maatte i alle Fald dog ogsaa gaa nogle forberedende
sigter. Vel veed man, at Sturla og Thorvard kom med den celdre Bog ogsaa
i 1271 og at den da blev virkelig lovlagen, men dette hlndrer ilke, at Kon
gen kan have overdraget de samme Mcend at gjore et tidligere Forftg, og af
Annalerne erfare vi, at Thorvard virkelig rejste til Island 1265, medens
Sturlas Hjemrejse samme Aar berettes i Sturl.-Saga X. 18, saaledes som
det her ovenfor er meddeelt.
’) Det oven anfprte Udtryk „Loven stod i 15 Aar" behover ikke at tages i an
den Vetydning end at det var den, om hvls Antagelse der i Levet af 15
Aar var Tale, indtil lonsbogen kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
