Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Erik Magnusson.
nere sorte Herretitel. Gulathings Lagmand var Hr. Sigurd paa
Aga i Hardanger’); Bergens Lagmand, saa vidt man kan see, en Hr.
Nikolaus, og Throndhjems en vis Eilif 2). Hvo der var Haaloga
lands Lagmand, er ikke oplyst.
Tit Livet ved Kong Eriks Hof kjendes ikke synderligt. Saa vidt
man af de faa Antydninger, der hist og her forefindes, kan slutte, maa
alt omtrent have gaaet til som i hans Faders og Farfaders Tid, dog
maastee <med mindre Stivhed og Etikette end under Kong Magnus;
i det mindste lader det til/at der under Formynder-Regjeringen indfsrtes
en noget friere og raaere Tone, hvorpaa vel Dronning Margrete ssgte
at raade noget Vod 2), men vistnok uden at udrette saa scerdeles meget,
da hun levede saa kort; i den unge Konges lange Enkemands-Tid her
skede formodentlig temmelig Frihed, og Isabella, der ved sit Giftermaal
med ham i 1H93 synes endnu at have vceret saa godt som et Barn,
kunde neppe strax udsve nogen Indflydelse, i 1297 fsdte hun en Dab
ter, der blev kaldet Ingeborg efter Kongens Moder og det har sik
kert vceret Kongen ilde tilpas, at dette ikke blev en Son. De mange
fremmede Gesandter, fra Skotland, England, Frankrige, Tydstlano,
Danmark,-ja endog fra Tatarerne, der fra Tid til anden kom til Eriks
Hof, maa have bidraget ikke saa lidet til at vcekke Liv og Rsrelse.
Overhoved erfarer man, at dette bessgtes af mange Udtyndinger;
navnlig fortcelles der, at om Julen 1294—95 opholdt sig der ved
hans Hof i Bergen mange udmerkede Mcend fra forskjellige Lande, der
forstode sig paa mangt og meget Flere synes dog kun at have vceret
omrejsende Kunstnere, og blandt dem en Mand fra Flandern, der ud
trykkeligt ncevnes, og som i Sagaen, der omtaler ham, kaldes Thrand
Fisilier (Navnet maa vcere noget forvansket) Af hvad der fortcelles
om ham, erfares det merkelige, at han gjorde Kunster med Krud. Det
heder nemlig, at han om Julen „legede Hcerbrest" (d. e. frembragte
Veviis for at Egdafylke og Ryfylke havde fcelles Lagmand ; ellers’forekommer
Sigurd som Lagmand i 4299 (Nipl. IVorv. 11. 54).
1) Sigurd ncevnes allerede i flere Breve af 1293, f. Er. Nipl. Uorv. Vl. 6.
2) Foranforte Brev af 1293, jfr. Munkelivsbogen S. 57.
3) Se hvad der svenfor S. 31 er anfprt, at hun iftlge Okron. «le
siulde have indftrt bedre Sceder ved Hoffet.
4) De isl. Annaler, ved 1297.
2) Laurentius Saga, Cap. 8.
°) „Thrand" kan umuligt vcere noget flamsk Navn, saa at man visselig maa for
mode, a! den oprindelige flamske Form maa have vceret forvansket, men hvor
ledes denne har lydt, lader sig neppe engang gjette. Ved „Ksiler" maa man
tcenke Paa det franske lusilisr, af fusil, Bpsse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
