Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
4293—1294. Peter Gudleiksftn paa Island.
af Madrevalle over til Norge, opssgte Kongen, til hvem Thorlak nu
overlevende den omtalte Forestilling. Imidlertid havde Kongen bestikket
den unge Nidder Hr. Peter GudleWson paa Gid til Sysselmand
over hele" Nordlcendinge-Fjerdingen ’). Han kom til Island om Som
meren 2), blev strår indbuden as Biskop Isrund til at vcrre hans Vin
tergjest paa Hole Bistopsgaard, og - modtog Tilbudet. Formodentlig
havde han et scerstilt Grende, siden han kun opholdt sig et Aar paa
Oen, men hvad dette Grende var, vides ikke, lige saa lidt som hvad han
for ovrigt udrettede. Maastee skulde han ssge at berolige Gemytterne
ved gode Lsfter og overhoved megle Fred og Enighed, hvortil han
ogsaa synes at have vceret vel stikket, da de Trcrk, der ere
rede om ham vise os ham som en godmodig og spsgefuld Mand
Da han den ftlgende Sommer (1294) forlod Island, medtog han og
saa den nys omtalte Prest Laurentius Kalfsson, der var bleven nsje kjendt
med ham, og benyttede sig af den gode Lejlighed til at kunne komme fra
Hole, hvor han siden Begivenheden med Sigurd i Lid ikke lcenger befandt
sig vel. Imidlertid havde, tidligt om Vaaren, ogsaa Hr. Grlend sterke,
begivet sig til Norge, og saavel han, som lon Lagmand, Hr. Thord
paa Madrevalle, og sandsynligviis ogsaa Thorlak Lagmand vare allerede
lidt fsr Pintsetid i Tunsberg, hvor Kongen og Hertugen skulde msde
Gesandterne fra de tydste Stcrder, og flutte et nyt Forliig med dem.
Det er ikke usandsynligt, at de alle fire, eller i det mindste et Par af
dem, havde voeret i Fslge med Kongen paa hans Tog fra Bergen, og
oppebiede i Tunsberg hans og Hertugens Tilbagekomst fra det ovenfor
omtalte Forliigsnwde i Kjsbenhavn Under hiint Ophold i Tuns
’) Annalerne, saavel som Laurentius Saga. Han kaldes her kun „Peter af
Eid", men at han er den samme som „Peter Gudleiksftn", sees af Munke
livsbogen S. 57, hvor han 1298 scelger Helge Hviit 14 Maanedmaters 800l
i Gid i Nordfjord, og Side 146, hvor han sælger Abbeden til Munkeliv 20
Maanedmaters Vool i sit Odel, Gid i Stryn i Nordfjord. Formodentlig var
han en Ssn af Gudleik Villjamsssn. At han maa have vceret nng i 1293,
sees deels deraf, at han forst Aaret efter begyndte Frieri, deels deraf, at han
ncevnes temmelig lcenge derefter.
’) Han var i Bergen den 3die Marts 1293, se Munkelivsbogen S. 86.
3) Laurentius Saga Gap. ?. Der var megen Speg, fortcelles der, mellem Peter
og Laurentius, der selv var ung (26 Aar gl.); engang spurgte Laurentius
ham, hvorledes de sesyge saa ud; Peter vilde dengang ikke svare ham der
på«, men siden, paa Overrejsen, da Laurentius blev meget ftsyg, sagde Hr.
Peter: „nu kan jeg besvare dit Spergsmaal; den sssyge er graaladen og ind
falden, som Dy".
4) Hr. lon Lagmand paa Island, Hr. Grlend sterke og Hr. Thord paa Madre
valle ncevnes i Dip!. IVorv. I. 82 og 83, som ncrrvcerende i Tunsberg baade
den 2den Juni 1294, ved. Vige Lagmands fe« omtalte Domsafsigelse, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
