Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Haakon Magnusson.
ligeledes indfandt sig Grev Jakob af Halland og Fyrst Vitslav, samt en
Gesandt fra Lubeck paa denne og de svrige fire ssterssiste Stceders
Vegne. Dronningen synes ej at have vceret med, formodentlig fordi,
som man maa antage, Kong Byrge heller ikke ledsagedes af sin Dronning ;
det var desuden Kong Haakons Hensigt at indbyde Hertug Erik og Fyrst
Vitflav til sig til Julen, saa at Guphemia derved vilde faa Lejlighed nok til
at gjsre ncermere Bekjendtstab med sin tilkommende Svigerson og gjensee
sin Morfader. Der maa have vceret forhandlet om mangt og meget,
begge Riger, Stcederne og de forsamlede Fyrster vedkommende, stjsnt
de gamle Annaler, der berette om Msdet, kun i Korthed fortcelle, „at
der stiftedes et stort Fredsbaand mellem Rigerne, og at Hertug Erik
festede den unge Ingebjsrg" Formodentlig blev der aftalt en fcelles
Forsvarsplan i Tilfcelde af at Russerne eller Karelerne skulde furnye
sit Angreb. Stcederne klagede gjennem sin Gesandt, Johannes af
Kalmar, over at deres Vorgere lede Overlast af de norske Sysselmcend
og kongelige Ombudsmcend. Fyrst Vitflav, der allerede oftere havde
beklaget sig hos Kongen over at de tydste Riddere i Preussen foruret
tede ham, og som havde faaet Kongen til at tilskrive dem flere advarende
Breve, gjentog nu sin Klage. Og endelig maa Grev Jakob af Halland
paa egne og flere af de Fredlsses Vegne have klaget over den Fremferd,
man i Danmark havde brugt mod dem, og have anmodet Kong Haakon
om at faa Kong Byrge til at indlcegge et godt Ord for dem, sandsyn
ligviis fordi de antog, at dette vilde have stsrre Vegt ved det danske
Hof, end en Forbsn fra Kong Haakon. Til de fra Stcederne frem
satte Klager svarede Kongen i et Brev, dateret Kongehelle den 6te Octbr.
(et Tegn paa, at Msdet maa have vedvaret ncesten til da), at da Ge
sandten, Johannes af Kalmar, paa Forespørgsel ikke havde kunnet ncer
mere paavise, hvori de paaklagede Forncermelser bestode, kunde Kongen
for øjeblikket ikke gjsre noget ved Sagen, men anmodede Stcederne om
at sende ham en Mand, der kunde give ham nsjere Forklaring derom,
saa skulde han selv vcere villig til at gjsre alt, hvad Retten fordrede og
hvad der var tjenligst for Fredens Overholdelse Gnd videre bad han
’) De isl. Annaler. Riimkroniken (8l)r. r. Bv. l. 2. S. 25) siger, at Kongedat
teren Ingebjorg da „ikkun var paa sit sjette (eller efter en Variant „femte") Aar";
hun var dog ikke engang saa gammel, men kun i sit andet Aar, da hun var
ftd 1301 og ikke engang kunde vcere fod stort tidligere, da Kongen forst
egtede Guphemia i 1299. Men Riimkrynikens Forfatter maa have forverlet
den egentlige Brud, der endnu laa i Vuggen, med den i 129? fodde, altsaa
nu i sit ste eller 6te Aar gaaende Ingebjorg, Kong Eriks Datter, hvilken han
maastee har seet og antaget for Vrnden.
2) Lappenbergs Sartorius, N. S. 226.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
