- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
469

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H6H
1308. Kong Haakon ncermer sig Danekongen.
nes at have vakt hans højeste Forbitrelse og bragt den Bestutning til
Modenhed hos ham, som han vist allerede lcenge ponsede paa, ganske at
lssrive sig fra al Forbindelse med Hertug Erik og stutte sig til Dane
kongen, for ad denne Vej at vinde de Fordele, som han nu maatte ind
see Umuligheden af at opnaa, saa lamge han handlede i Fellesstab med
Hertugen, der kun var betccnkt paa egen Fordeel. Ved Fredsslutningen
havde denne ligefrem overtraadt den Betingelse, mod hvilken han saa
Uger forud havde erholdt de betydelige Subsidier, ikke at indgaa Sepa
ratfred; vistnok havde Hertugerne ladet indstyde et Forbehold om Kong
Haakons Samtykke, men vel at merke kun med Hensyn til den Stilstand,
som de Kongen uadspurgt og altsaa ganske überettiget, havde indgaaet paa
hans Vegne ; sin egen Fred med Kongen af Danmark havde de stuttet uden
med et Ord at berere Kong Haakon eller hans Interesser; han var
overhoved, som man godt kunde see, blot ncrvnt for et Wns Skyld.
Om Kongen derfor end ikke fsr havde faaet Ojnene op for Hertug Eriks
Egennytte og Upålidelighed, hvad, han dog vistnok forlengst havde, saa
var dog denne Fredsslutning tilstrekkelig dertil ; den maatte i alle Fald
gjore det umuligt, for Dronningen og Hertugens ovrige Venner ved Hof
fet, aabenbart at tage hans Parti og komme med Modforestillinger, naar
Kongen nu unddrog ham sit Venstab og nermede sig hans Modstandere.
Det forste aabenbare Tegn til en saadan Tilnærmelse er et Brev, som
Kongen udstedte fra Bergen den 2Nde Marts, sjensynligt kun faa Dage>
efter at have modtaget Budskabet om Fredsslutningen ’). Det var et
Gridebrev for Kong Eriks og Hertug Christophers Befuldmægtigede til
at mode ham etsteds i Viken omkring den 23de Mai for at handle om
Junker Nikolas’s Befrielse. Brevet besegledes foruden af Kongen ogsaa
af Bistop Arne af Bergen og trende Medlemmer af Kongens Naad,
nemlig Hr. Erik, den forrige svenske Konge Valdemars Son, der faale
des sees at have haft fast Tilhold hos Kongen, Hr. Bjarne Erlingsson
og Hr. Snare Aslakssen. Gjenstanden selv var for saa vidt übetyde
lig ! man faar derfor den Forestilling, at Kongen og hans Raadgivere
kun have grebet denne Sag som en Anledning til at nerme sig den
danske Regjering og aabne Separat-Underhandlinger. Kong Haakon gik
heri, som i alt andet, roligt og betænksomt til Verks. Det var, som
man af det fslgende kan see, ikke hans Hensigt at bryde aabenbart med
Hertugen, fsrend han endnu havde haft en personlig Sammenkomst med
’) Vip!. Bv. 1573, ogsaa i Thorkelins S. 97, 98. Det er besynderligt
nok, at Stedet, hvor Underhandlingerne siulde siee, her ikke bestemmes ncermere,
men at der kun sisses „i Viken". Formodentlig vcr det i Tunsberg, hvor
Kongen synes ftrft at vcere dragen hen, da han i April forlod Bergen, se
nedenfor. ’-’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free