Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Haakon Magnussen.
Stund siden efter havde brugt mod Thegnerne, og som han hidtil for
medelst sine mange Forretninger til Landets uopsættelige Tarv ikke saale
des havde kunnet henvende Opmerksomheden paa, som han snstede". For
ordningens Hovedindhold er fslgende.-
1) Alle Sysler i Landet tages tilbage (naturligviis for at besat
tes med dueligere eller paalideligere Mcend).
2) Hirdstyrelsen vil Kongen herefter hovedsageligt selv overtage, men
til sin Lettelse udnævner han Aasulf NstakssM til Merkesmand, uden
dog derved at forringe Hr. Aamunds Verdighed ’). Det mindre Segl
(Secretum) overdrages Sira Ivar Dlafsson, Cantfler (her menes Vi
cecantster) med 15 Merkers Indtcrgt. Til Drottsete bestikkes den oven
for omtalte Hr. Assur Jonsson -), og til Fehirde, med 20 Merkers
Indtcrgt, den throndhjemste Chorsbroder Sira Erlend Styrkaars
son. Formodentlig maa denne Fehirde-Vetjening vcere den ved Hirden,
eller Forvaltningen af den egentlige Hof-Kasse "), da Forordningen selv
senere udtrykkeligt omtaler Fehirderne i Nidaros, Vergen, Oslo og Tuns
berg paa en Maade, hvoraf man maa flutte at de vare forskjellige fra
Sira Erlend; man veed derhos andenstedsfra. at den oftere omtalte
Chorsbroder Sira Audun Raude paa denne Tid var eller blev Fehirde
i Nidaros og Sira Botolf Haakonssyn i det mindste strax efter
Sysselmand og Fehirde i Bergen
’) I de faa Afskrifter af Forordningen kaldes Agmund „Agmund Aflakssen",
men da ingen Merkesmand af dette Navn omtales, ter man ncrsten formode
at „Astaksftn" her ved en Skjedesleshedsfejl er indkommen fordi Aasulf
Aflaksftn ovenfor omtales, og at der skulde staa „Agmund Sigurdsftn" (af
Hestbp); denne ncrvnes nemlig udtrykkeligt som Merkesmand ved 1300, un
der Haakons Regjering, og han sees stedse at have nydt megen Anseelse. Vel
staar „Asiaksftn" i alle Afskrifter, men der er flere Omstændigheder, der tyde
hen paa, at de samtlig hidrere fra een, temmelig siet Afskrift, og at allerede
Originalen har vceret utydelig. Saaledes finder man kun ito Afskrifter
„Sira Ivar Olafsftn" rigtigt bencevnt; to have „Roar", en tredie „Kar".
For pvrlgt kjender man heller ikke videre til den oven omtalte Aasulf.
2) Hr. Assurs Udnævnelse til Drottsete ncrvnes dog kun i en enkelt Afskrift.
2) Denne Fehirde kaldes og „den Fehirde, der sidder i Gaarden"; Suhm XII.
35—37.
>) At Audun Thorbergsftn Rande, fsrend han blev Biskop t Hole 1313, lFnge
havde vceret Kongens Fehirde, siges udtrykkeligt i Laurentius Saga Cap. 31;
da han, Hr. Peter Andresstn, Lodin paa Bakke og Sigurd lonsssn i 1309
optrcrde som Kongens Vefuldmcegtlgede i Thrpndelagen, er det klart, at han
da maa have beklcrdt Fehirde-Gmbedet.
2) Botolf ncevnes som Fehirde i 1309 og senere; i Brev af 12te lan. 1311
(vipl. Nurv. 111. 93) kaldes han Sira Botolf Haakonsssn, havende Syssel
og Kongens Magt med Fehirdsie i Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
