Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Haakon Magnussen.
thi det ftemgaar tydeligt af alt, hvad der videre stede i denne Sag, at
Kongen og Hertugen maa have overlagt at drive alle Forberedelser med
stsrst mulig Hemmelighed, og fornemmelig ikke lade Danekongen vide det
aller mindste derom, fsrend Alt var bragt i Orden eller Brylluppet endog
allerede holdt. Men Uoprigtighed og Uordholdenhed i politiske Forhand
linger hsrte paa den Tid allerede til det sedvanlige, og Kong Haakon
var i denne Henseende overhoved ikke verre, men snarere meget bedre,
end de fleste andre samtidige Fyrster, saa at man ikke maa bedsmme denne
Afvigelse fra den strenge Redeligheds Bane altfor strengt; derhos har han
upaatvivleligt siden Msdet i Helsingborg haft meget imod Danekongen,
fordi denne da aflokkede ham Loftet om at forlene Hertugerne med Hal
land efter fsrst at have vundet Hertug Erik for sig og sit Huus ved det
forud aftalte Giftermaal med Sophia af Werle, ja det lader til,
at dette Giftermaal i 131 N var blevet ligesaa hemmelig indledet og af
talt, som Fornyelsen af Hertug Eriks Trolovelse med Ingebjsrg af
Norge i 1311, og Kong Haakon kunde derfor mene som saa, at han
ikke var Kong Erik stsrre Redelighed skyldig, end denne havde viist mod
ham. Hvorledes man nu dommer derom, saa er det vist, at Kongen
og Hertugen maa have aftalt, at begge Vrsdrene skulde faa hver sin af
de to norske Kongedsttre, saaledes som det var bestemt ved Sammen
komsten i Oslo 1310, og at Hertug Erik skulde drage til Curien, under
Paastud deels af en Pilegrimsferd, deels as/t opfylde sin i Helsing
borgfreden indgangne Forpligtelse at skaffe pavelig Dispensation til sit
Giftermaal med Sophia af Werle, maastee og af at bessrge det samme
Grende for Magnus Byrgesssn og Jomfru Ingebjsrg, men i Virkelig
heden, som man maa antage, for at arbejde herimod, hvilket aller lettest
kunde stee, naar han fik Paven til at erkloere, at hans og Jomfru Inge
bjsrgs fsrst indgangne Trolovelse maatte og skulde staa ved Magt ’).
Hertug Erik synes at have tiltraadt Rejsen til Sss fra Kalmar til Tydft
l) Der figes egentlig ingensteds i samtidige Kilder, at Hertug Erik drog til Cu
rien, men man maa kunne antage det af overvejende Sandsynlighedsgrunde.
Er. Olai og efter ham Lagerbring (Nl. 107) ville endog, at han rejste heelt
til Rom og besogte de Helliges Grave, men det er dog let at indsee, at han
mellem 6te Januar og Ilte Marts ej kunde have vcrret heelt i Rom og til
bage til Lubeck. Er. Olai har uden Tvivl tilfsjet Rom, fordi han fandt i sin
Kilde, at Hertugen beftgte Paven, men ej vidste eller var opmerksom paa, at
denne dengang opholdt sig i Vienne. I Grautoffs Udgave af Detmar (S.
198) siges, at han rejste til „Ritzemadun". Dette Sted maa vane det i
Boehmers l. 39? ncrvnte, bersmte Valfartssted Kupis »«nctV
wiis, nu Rocamadour i Departement du Lot; jvfr. og Boehmers Regesten,
Joh. v. Behmen S. 296. Detmars Haandsirlft har saaledes uden Tvivl
„Ritzemadur", som af Grautoff er fejllcest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
