Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
587
1309—1311. Vintersidderne og Sutererne i Vergen.
andre gode Mcrnd tilstede. Da Vistoppens Ombudsmand fremsatte sin
Paastand, svarede Vintersidderne forst som hidtil, at de lige saa lidet
som andre Udloendinger vare pligtige til at yde Tiende og heller ikke havde
ydet den. Men hertil svaredes, at Lovens egentlige Bud var, at ingen
udenlandsk Handelsmand skulde sidde Vintren over i Bergen fra Kors
messe om Hosten til Korsmesse om Vaaren, og saa lcenge dette over
holdtes kmvedes der ingen Tiende af dem, da der ingen fandtes om
Vintren, og de eneste Udlandinger, der sad Vintren over, vare Sute
rerne, som af den Grund ogsaa altid havde ydet Tiende. Tydskerne
meente dog, at Kongen havde det i sin Magt at tillade dem at sidde
Vintersæde i Byen, om end Loven bestemte anderledes. Heraf fulgte
dog ikke, at de tillige skulde vcere fritagne for Tiende-Ydelsen, og Bi
stoppens Ombudsmand spurgte derfor kort og godt, om det nogensteds
stod strevet i Loven, at Udlcendinger skulde vare mere fritagne for Tiende
end Indenlandske. Da dette naturligviis benegtedes, spurgte Lagmanden
Tydsterne om de kunde fremlcrgge noget Pave- eller Konge-Brev, der
fritog dem for at yde Tiende. Dette kunde de ej, og Lagmanden op
liste nu for dem baade den gamle og den nye Christenrets Bestemmelser,
idet Han gjorde dem opmerksomme paa, at da Biskoppen ligesaavel var
forpligtet til at yde dem kirkelig Tjeneste, der lejede Huus for tolv Maa
neder, som de fast bosatte, vare hine folgelig ogsaa ligesaavel skyldige at
yde Kirken sin Ret som Indenlandske. I Henhold hertil afsagde Lag
manden da den Dom, at alle Vintersidderne i Bergen, de ncervcerende
som de tilkommende, vare skyldige at yde Tiende, ej mindre end andre
i Byen fast bosatte Mwnd. Men et Beviis paa, at han dog fandt
Sagen noget tvivlsom, eller og at han nodig vilde opirre Tydsterne til
det Yderste, var det at han frikjendte dem for den paastaaede Vod for
deres Forsommelfe hidtil; kun dersom de herefter viiste sig uvillige til
at yde sin Tiende, skulde de baade betale den og det senere Tiende
fald, efter Lovens Bud, hvis ikke Vistoppen vilde bcere over med dem.
Denne Dom, der, efter alt hvad man kan see blev afsagt i Lovet af
Sommeren ’), synes virkelig at have gjort Ende paa Sagen, og Tyd
sterne maa have givet efter, thi man finder intet Spor til at de paany
forssgte at unddrage sig Tiende-Ydelsen ; de maatte vel ogsaa erkjende,
at der fra den verdslige Magts Side var viist dem saa megen Huma
nitet som det efter Omstændighederne var muligt. Men Kongen og
Nordmandene overhoved havde dog her saaet en Forsmag paa, hvad de
>) Dommen er endnu ikke trylt, men findes i den oftere omtalte bergenske Coder
Arnam. 331 lo!., hvor Sprogformen er betydelig forvansket, men dog ikke
verre, end at Terten kunde omskrives i ordentligt Svrog. Ivfr. ellers Keysers
N. Kirkehist. 11. 136—145, hvor alt dette fortælles udftrligere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
