- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
8

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8
Magnus Eriksson.
nus Jarl paa Orknoerne er udgaaet et lignende Brev, uagtet man ej
veed, hvorvidt han har fojet sig derefter. Og endelig diser det Fslgende,
at der øjeblikkeligt maa vcrre udgaaet en Meddelelse om Kongens Dsd
til alle Biskoper og verdslige Herrer i Norge, ledsaget af en Indkaldelse
til at mode i Oslo for her at aftale det nodvendige om Hyldingen m.
m. ved St. Hansdags-Tider ’). Formodentlig ventede man, at ogsaa
Hertuginden tilligemed den unge Konge her skulde indtreffe.
Men Kong Haakons Dod gjorde en væsentlig Forandring i Sa
gernes Stilling i Sverige. Hertuginden, som ncrrmeste Foresatte for sin
unge Son og for Sjeblikket i Besiddelse af hans Person, fik nu, da
Norges Throne og Kong Haakons velforsynede Skatkammer var tilfaldet
ham, en langt anden Betydning end for! det blev af dobbelt Vigtighed
at sittre sig Indflydelse hos hende, og da hun var ung og letsindig, op
stod vel hos mange af de svenske Herrer Haabet om at kunne faa’ hende
til Ggte. Overhoved aabnede der sig nu en viid Mark for LGrgjerrigheden,
og for at ikke total Forvirring skulde opstaa i Landet, maatte de sin
digere og forstandigere Mcrnd, med Drottseten og Rigsforstanderen Mat
thias Ketilmundsssn i Spidsen, see til forst og fremst nogenledes
at faa Sveriges Anliggenheder bragte paa det Nene, og Tronfolgen sik
kret Magnus Eriksson, forinden de lod ham drage til Norge,
hvor jo dog Arven var ham vis, og ingen gjorde ham hans Net
stridig; hvor han altsaa idetmindste for sin egen Skyld ej beho
vede at vssre saa snart tilstede, hvor uforderlagtig end hans Udebliven
kunde vorde for Nigels Anliggender. Det er vel endog muligt, at hvis
Tronarvingen var kommen til Norge og i det norske Naads Vareta-gt
forend ban var valgt til Sveriges Konge, vilde Nordmandene, eller et
stort Partl blandt dem, ikke have tilladt ham at modtage ’ Sveriges
Krone. For det forste lod altsaa Hertuginden sin Son blive tilbage i
Sverige, formodentlig under Rigsforstanderens Beskyttelse, sor at oppebie
et almindeligt Allsherjarlhing, der tilstevnedes at stulle sammentræde i Upp
sala i de forste Tage af Juli Maaned ’), for at Magnus her kunde vel
1) Da det i de Tider, hvor man kun sjelden Plejede at angive Dagene anderle
des end efter visse Festdage som Merfedage, og hvor Follet somoftest lnn
regnede efter disse, altid var Slik og Brug. ved Tilsigelse af Moder og Sam
menkomster, at sette en saadon Festdag selv som Samlingsdag, s. Er, Rigs
modet i Bergen 1223, bestemt til Olafsvala, kan man vcrre temmelig sitter
Paa at Samlmgsdagen for det her omhandlede Mode var bestemt tillonsvaka
eller St, Hans, eftersom de Paafolgende Raadflagninger secs at have sundet
Sted d. 2tzde, 2?de og 28de Juni,
2) Niimkreniken siger kun, at Medet var sammenkaldt til Midsommer; Er, Ola i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free