Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Magnus Eriksftn.
til Olafsmesse, bad Gunnar Erkebiskopen og de svrige tilstedeværende om
strax at trcede sammen og raadsiaa, da Sagen ikke taalte nogen Opset
telse. Et saadant Msde blev da og holdt, uden at man oppebiede Erling,
og den Beslutning, som fattedes med Hensyn til Mynten, betegner nok
som de falske Forestillinger, man her i Norge, som andensteds paa de
Tider, havde om Myntvcrsenrt og Regjeringens Rettigheder lige overfor
Folket med Hensyn dertil, idet de ligefrem foreslog en Forringelse af
Myntens Gehalt som en Finans-Operation. Man enedes om, under
Forbehold af Kongens Stadfrstelse, at Peningen, hvis Gehalt, som vi
have seet, hidtil i endeel Aar havde vcrret efter Forholdet til reent Solv
som 1 i4, nu skulde nedsettes til Forholdet 1:5, og dog skulde dens
Verdi vedblive at vcrre den samme som fsr Som et af de Goder,
man herved tilsigtede, ncrvnte man iscrr, at Pengene mindre vilde blive
udfsrte af Landet. Hovedsagen var dog vel den, at man vilde skaffe
flere Penge tilveje i Rigskassen og Kongen har derfor vist heller
ikke betcenkt sig paa at bifalde Forstaget, iscrr, da Mynten i Norge der
ved kom aldeles paa samme Fod som den i Sverige, hvor Forholdet
allerede lcrnge havde vcrret som 1:5 Vi have allerede seet Gr
empler nok paa, hvorledes man i de Tider virkelig troede ved et Magt
sprog at kunne give de myntede Penge en Cours, som langt oversteeg
deres Gehalt: det var en Vildfarelse, som deeltes af alle eller de fleste
Statsmcrnd i de Dage og langt sildigere, og man kan derfor ikke gaa i
Rette med Biskop Haakon, at han ej var mere klarsynet end de andre.
Det gik ogsaa her, som altid ved stige Lejligheder, at den Fordeel, som
den kongelige Kasse fik, om den ellers virkelig fik nogen, kun var
kortvarig og opvejedes af den tilsvarende Forringelse i Indtægterne, som
snart maatte indtrcrde. Thi ikke saa mange Aar derefter finde vi den
norske Peningemark i offentlige Documenter ligefrem beregnet til af
den rene og jo lamgere Tid der var gaaet hen, inden
dette Forhold af Regjeringen selv var blevet erkjendt, men derimod den
tvungne Cours havde hersket, desto lcrngere havde de Penge-Indbetalinger
i Skatter og Landskyld, som Regjeringen da heller ikke kunde undstaa sig
for at modtage efter den tvungne Cours, vcrret ringere, end de egentlig
i) V, Haakons Brev til Hr, Erling og til Kongen af Iste Jult 1340, Samll.
V. 14«, 149. I det fsrste Brev kaldes Peningeu „lluzopeninssl-", hvilket
synes at vlse, at den har vceret et tyndt Bracteat. Paa begge Steder setteS
Verdien saaledes, at 1 Lob Smpr skulde gjelde Vs Mk.
°) Dette siges ligefrem i Biskopens Brev til Kongen af Iste Jult og Bbe Aug.
2) See ovenfor de pavelige Nunciers Regnskaber S. 97.
«) See den pavelige Nuncius Joh. Gnilabertis Regnskaber af 1351—1353, vipl.
N. I. 327—336.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
