Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1343. Den nye Foranstaltning vedtagen standsviis. 295
hed stod som et afskrækkende Exempel. Forresten synes dog den Omstæn
dighed, at Magnus valgte at beholde Sverige for sig, og at de svenske
Herrer, som det lader, villigt gik ind paa at beholde ham hos sig, at vidne
sterkt imod den af sildigere Chronister opstillede og siden ideligt gjentagne
Paastand, at ban allerede i de forste Aar af sin Regjering skulde have
saa forhadt i Sverige. Hermed bortfalder ogfaa del foromtalte Udsagn
af disse, at Magnus blev tvungen til dette Skridt af sit svenske Naad, der
foltc sig oprort og forurettet over hans lastefulde Levnet. Thi hvis saa
er, da havde vel netop de svenske Herrer ikke for nogen Priis villet be
holde ham i Landet, og de vilde vel have sorget for snarest muligt at
faa Tronfolgeren, Junker Erik, unddragen hans Paavirkning. At Kong
Magnus forresten heri nok gav efter for et bestemt Onske hos sine Un
dersåtter og for en temmelig stertt os, tydeligt udtalt offemlig Mening, er
umiskendeligt; men denne Mening har aabcnbart va-ret mere almindeligt
og indtrængende fremsat fra norst Side, end fra svenst, da man i Norge
paa Grund af Statsforfatningen langt mere levende folte Ulemperne af
Kongens hyppige og langvarige Fraværelser, end i Sverige. I Norge
havde Hovdingerne virkelig gjort truende Demonstrationer, der nu efter
denne Foranstaltning aldeles ophorte og veeg Pladsen sor den fuldkom
neste Loyalitet’ Beviis nok paa, at det var dette, man havde villet, in
tet andet; man var endog beskeden nok til at noje sig med, at den nye,
og som man haabede, bedre Tingenes Orden udsattes til et bestemt Punkt
i Fremtiden, og ikke strar skulde indtråde. Man gav hele Sagen derfor
ogfaa den hoflige Vending, som om den var udgaaet fra Kongen selv,
og kun bifaldt af Herrerne. I Sverige derimod maa man snarere antage,
at Foranstaltningen virkelig fra forst af blev bragt paa det Rene af Kongen,
som en nodvendig Folge af hvad der bestemtes i Norge. Tog kan man
beller ikke vel ttrnke sig denne vigtige Sag indledet uden efter foregaaende Un
derhandlinger umiddelbart mellem begge Rigers Raad og Hovdinger indbyrdes.
Ten Foranstaltning, der nu var steet, var i og for sig ganske used
vanlig og uden foregaaende Erempcl i Rigernes eldre Historie. Ten
maatte derfor ogfaa uundgaaeligt ledfages af usedvanlige Formaliteter.
For det sorste vides ikke tidligere enten i Norge eller Sverige Prcrlaterne og
Hovdingerne hver sor sig at have udstedt saadanne Erklæringer, Vedtagelser
eller Forpligtelser, som de ovensor omtalte. At man nu valgte denne Frem
gangsmade, kom vel netop sor en stor Teel af Sagens egen Usedvanlighed,
og fordi man fandt det nodvendigt ved ftrregne og udtrykkelige Actstykker at fo
rebygge enhver Protest, som den skete Afvigelse fra de gjcldende Suecessi
onslove senere muligviis kunde fremkalde. Terls seer man ogsaa af det fol
gende, at de Begreber om en bestemt Stands-Inddeling, der nu mere og
mere begyndte at blive almindelige, maa have gjort sig gjeldende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
