Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 Magnus Griksssn.
den, som ikke holdt fast ved dette. Derhos forfattede de endnu paa
Althinget efter selve Hirdstjoren Holtes Raad et Klagebrev til Kong
Magnus, hvori de noje udviklede hvad der var den gamle Skik, som de
snstede overholdt, med Bistopernes Vifitatsreiser og Antallet af deres
Folge, idet de bad Kongen paa det indstændigste at give sin Bekræftelse her-
M. Tolvßsnder fra Nordlandet satte sine Segl Hele Al
muen erklærede sig siden enig deri paatreThing, formodentlig Leidarthing,
der holdtes umiddelbart efter Althinget. Orm merkede nu, at han var
gaaet for vidt, og tilbod sig paa Hegranes Leidarthing at ville lade det
blive ved det Gamle, med enkelte Undtagelser. Men man var saa opbragt
paa ham, at man ikke engang vilde hore hvad han sagde, og Bsnder
og Almue svarede ham kun med Skrig og Negtelser. Da fandt Orm
det mådeligst at drage over til Norge for at forsvare sig for Kon
gen og soge Hjelp hos ham, og lon, der var ncesten ligesaa forhadt i
sit Biftopsdomme, fulgte med ham paa det samme Skib, saa at der den
paafslgende Vinter (1347—.1348) ingen Biskop var i Landet. Det
maa dog ikke have lyttets Orm i Lsbet af Vinteren at finde Kong Mag
nus, uagtet denne fsr Juul kom til Baagahuus og i Februar holdt et
Hsvdingemsde i Oslo. Siden blev der endnu mindre Udsigt dertil, da
Kongen om Vaaren vendte tilbage til Sverige, og om Sommeren gjorde
sit forste Tog til Rusland. Men det lader til, at Orm ikke vovede
sig tilbage til Island, fsrend han enten havde faaet Kongen i Tale
og erhvervet yderligere Bistand hos ham, eller hans Vistopsdsmmes
Indbyggere var blevne noget mildere stemte for ham, thi han forblev indtil
videre i Norge og overtalte, efter hvad man maa formode, sin Collega
lon til at reise over med Brev fm ham og soge atmegle Fred for
ham med Nordlendingerne under hans Fraværelse. lon reiste og
saa om Sommeren 1348 og begav sig endnu samme Hsst til Hole,
hvor han stevnede Bsnderne til Things. De indfandt sig talrige, og
han lod formodentlig Vistop Orms Brev oplcese for dem. Men de vilde
aldeles ikke vide af noget Forliig, uden naar de beholdt sine gamle Frihe
der, heller ikke vilde de have ham til Megler eller Voldgiftsmand. lon vendte
derfor med uforrettet Sag hjem til Skaalholt og blev kort efter syg og
dsde (12te December 1348). Efterretningen om hans Dsd kom natur
ligviis ikke til Norge fsrend ud i det folgende Aar, og til hans Efter
følger valgtes da, som det forhen er ncrvnt, Gyrd Ivarsson, Abbed
ved lonsklostret i Bergen, altsaa atter en Nordmand. Men den store
Mandedsd, som kort efter indtraf, foraarsagede, at han ikke kunde blive
’) Her tales »g om et Brev fra en Prest Erik Thorsteinsssn, som lon havde
med, men det siges ikke. hvo denne var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
