Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640 Magnus Eriksftn og Haakon Magnussen.
det tydeligt nok, at Grik ikke paa langt nar opnaaede hvad han snstede,
og at hans Fader ikke engang har villet tilstaa ham Kongetitlen, som
han dog fra denne Tid af antog i alle offentlige Atter, og som ingen
uden Faderen synes at have gjort ham stridig Man erfarer ligeledes,
at han gav sin paafolgrnde fjendtlige Optråden mod Faderen et Udseende, som
om han alene vilde befri Landet for den uverdige Mdling. Dennes Hand
lemaade synes og at have varet heel egenmegtig og stikket til at satte ondt
Blod, ligesom det og maatte vakke Forargelse, at Kongen dyngede alle mulige
Herligheder paa ham, med Tilsidesættelse as sin eldste Svn. Ikke nok med
at han havde faaet Halland og Finland, gad Kongen ham Skaane at
bestyre, efterat den forrige Befalingsmand, Hallsteen Petersssn, uvist hvor
for, var fratraadt, og i denne Ggenstad tog han ikke i Vetamkning at beslag
legge eller inddrage den nys forud afdode Erkebiskop Peters efterladte Gods,
medens dennes udvalgte Eftermand Jakob Nikolasssn om Hosten 1355 var
nede i Avignon for at hente sin Bekræftelse hos Paven. Kongen, heder det, fik
rigtignok Skylden derfor. Ten rette Sammenhang torde vel alene vare den,
at daGrkebistop Peter havde varet en af de foromtalte Selvskyldnere ved
det store Laan, og Kongen enten allerede havde faaet Melding om den
pavelige Kammerretsdom af 24de October ,1355, der forpligtede ham
til at betale Laanet tilbage med en Maaneds Frist under Banns Tvang,
eller han i alle Fald maatte vare belavefpaa et saadant Udsald af Proces
sen, ansaa han sig berettiget til at seqvestrere Erkebiskopens efterladte
Gods, der ifolge Gjeldsbrevets udtrykkelige Lydelse heftede for Laanet,
ligesaavel som hele Grkestolens Indlagt ; et Seqvester, hvorved han strengt
taget endog ligesaameget varetog Kammerets, som sin egen. Tarv. Man
hsrer heller ikke, at Johan Guilaberti ved sin Ankomst til Sverige det
følgende Aar i nogen Maade ankede derover eller drog Kongen til An
svar derfor, om det end var naturligt, at Erkebiskop Jakob, da han kom
tilbage med Pallium, blev forbittrel og stuttede sig til Hertugens Fjender ").
’) Det er allerede ovenfor omtalt, at uagtet Grik selv altld kaldte sig Konge, finder
man aldrig, at Kong Magnus selv har givet ham denne Titel, men at han alene
kaldte ham „sin Fsrstefsdte", medens han derimod efter 1355 stedse kaldte sin
S«n Haakon Konge. Saaledes s. Or. netop i Forliget til Isnksping 1357,
hvor Fredsmeglerne, Hertug Albrecht og Grev Adl,’lf, i Iniimationen betitle
baade Magnus og Erik som Konger, Erik endog desforuden som „Herre til
Skaane", medens Kongen selv kun kalder Erik sin „primoFenttn«", Haakon
- derimod „clei «-i-ntit, ’’ex". Det maa altsaa heraf sluttes, at
hvordan nu end den af Erik paaberaabte Hylding og Kongedemmelse harvee
ret beskaffen, saa har Kongen ikke villet ret anerkjende den.
!) Om denne Tildragelse fortcrlles der kun i det danske Ehron. af 1357, ser.
r. v. VI, Der staar, at det biskopelige Gods (dons epi«copn!i«) af Her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
