Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVI. Hvad der ventede os paa Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Barndom og Drengeaar.
lade det være. Siden løftede hun blot Haanden i
Vejret og lod den igjen synke. Hvad hun mente
med det, det maa Gud vide; men jeg tænker mig,
at det er Jer, hun har velsignet i Tankerne, siden
Gud ikke forundte hende at se sine Smaa i det
sidste Øjeblik, før hun sov hen. Saa rejste hun
sig op, den kjære Sjæl, foldede Hænderne og med
en Stemme, som jeg gruer ved at tænke paa,
sagde hun: — „Himmelske Moder, forlad dem
ikke!" . . . Her gik Smerten op under Hjertet paa
hende, og man kunde se paa Øjnene, hvad hun
led, den Arme; hun faldt tilbage paa Puden, bed
fast med Tænderne i Lagenet og imens saa græd
hun, Du kjære, ak, hvor hun græd!
— Og saa? spurgte jeg.
Nathalia Såvischna kunde ikke tale mere; hun
vendte sig bort og græd bitterlig.
M a m a n v a r d ø d u n d e r frygtelige Lidelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
