Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVII. Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Barndom og Drengeaar.
Jeg var staaet op paa en Stol for at se hendes
Ansigt! men paa det Sted, hvor det skulde være,
viste der sig igjen den samme bleggule, gjennem-
sigtige Gjenstand fra før. Jeg kunde ikke tro, at det
skulde være hendes Ansigt. Men efterhaanden som
jeg fordybede mig i Betragtningen deraf, begyndte
de kjære, velbekjendte Træk atter at træde frem tor
mig. Rædsel greb mig, da jeg var bleven over-
tydet om, at det var hende. Hvorfor vare de
lukkede Øine saa stærkt indfaldne? Hvoraf kom
denne frygtelige Bleghed og den sorte Plet, som
traadte frem under den gjennemsigtige Hud paa
den ene Kind? Hvorfor vare Læberne saa blege,
hvorfor laa der et saa skjønt, saa højtideligt Ud-
tryk om Munden, en saa overjordisk Ro, at en
Gysen gjennemfarer mit hele Legem, medens jeg
betragter den? . . .
Jeg var ikke i Stand til at løsrive mig; det var
mig, som om en ukjendt Magt uimodstaaleligt
fængslede mit Blik til. dette livløse Ansigt. Medens
jeg stirrede ufravendt paa det, foregøglede Indbild-
ningskraften mig det ene Billede efter det andet,
fuldt af Liv og Glæde. Jeg glemte, at det døde
Legeme, der laa for mig, og som jeg meningsløst
saae paa, som en Gjenstand, der ikke stod i mindste
Forbindelse med det Billed, jeg havde bevaret i
min Erindring — var hende. Jeg torestillede mig
hende snart i én, snart i en anden Situation
livlig, munter, smilende, indtil pludselig et eller
andet Træk i det blege Ansigt, som jeg ufravendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
