Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 DØKTOR MOREAUS Ø.
»Ikke labe Drikken op; det er Loven. Er vi
ikke Mennesker?«
»Ikke æde Kød eller Fisk; det er Loven. Er
vi ikke Mennesker?«
»Ikke flaa Barken af Træerne; det er Loven
Er vi ikke Mennesker «
»Ikke jage andre Mennesker; det er Loven.
Er vi ikke Mennesker ?«
Og dernæst gik vi fra at forbyde disse
taabelige Handlinger over til at forbyde, hvad jeg den
Gang ansaa for de vanvittigste, umuligste,
usømmeligste Ting, man vel kunde tænke sig. En Slags
rhythmisk Iver greb os alle; vi pjattede og
rokkede hurtigere og hurtigere, mens vi gentog denne
forbavsende Lov. Smitten fra disse Dyremennesker
havde g’rehefUx’erH;Lden af min Sjæl, men dybest
inde i mig stredes Latter og Væmmelse med
hinanden. Vi gennemgik en lang Række Forbud, og
saa begyndte Sangen paa en ny Formel:
»Hans er Smærtens Hus.«
»Hans er den Haand, som skaber.«
»Hans er den Haand, som saarer.«
»Hans er den Haand, som læger.«
Og saa videre i en lang Række Sætninger, for
Størstedelen fuldstændigt uforstaaeligt Kavdervælsk
for mig, om »Ham« — hvem det nu kunde være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
