Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Til Frøken W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men paa Papir, med konstige Skrifttræk nøder mig Skjæbnen
Langsomt udtrykke det, Læben kan gjøre saa let.
Lad da et venligt Brev erstatte det venlige Haandtryk,
Versets elegiske Form Øiets sædvanlige Blik!
Gjenkjend Tankernes Spring og Ordenes lette Forvirring!
Mærk i Rhythmernes Takt noget, som ligner min Røst!
Dig, som jeg veed med mig i Forening elsken det Skjønne,
Dig, hvis følsomme Sjæl ærer det Gode saa høit,
Hilsen bringer jeg dig, fra mig det kjærligste Budskab,
Hilsen fra mine Børn, Hilsen og Kys fra min Viv.
Jævnt gaaer Tiden her; man lever, skjøndt neppe det mærkes;
Deri, troer jeg, bestaaer just det lyksalige Liv.
Himlen er immermørk, indsvøbt i Skyerne, tragisk,
Ikke en Rist, som er lys, ikke en Plet, som er blaa.
Meer langmodig, veed jeg, Camelen ei drager i Ørken,
End paa Bøndernes Vogn jeg den moradsige Vei;
Ingen Bjørn i Hi paa Mos og visnede Blade
Lægger sig bedre til Ro, sugende Labben, end jeg.
Luunt, som Murmeldyr i Savoyens takkede Bjerge,
Børnene lave sig til Vinterens døsige Nat;
Ingen Lama i Græsset ernærer sit diende Afkom
Mere tro, end min Viv ammer sin nykterne Alf.
Jorden, opblødt af Vand, bedækkes af evige Taager,
Og fra den dryppende Qvist løfter kun Kragen sit Skrig.
Skulle vi derfor af Dvalen, som Kulden bebuder os, vækkes,
Før den regngraa Luft lysnes af stærkere Sol,
Fyld, Veninde, et Blad med Sjælens hellige Varme,
Send os en yndig Bouquet friske og duftende Ord!
Den 10de December 1836.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
