Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Henning von Wichfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Døden vandt sin Seier. Gubben segned —
Den Alderstegne gav tilsidst dog efter;
Men ei for Himlens Sendebud han blegned,
Han samled Aandens underfulde Kræfter,
Som det en nordisk Hædersolding egned;
Et saligt Haab saa lidt ham monne briste,
Som Bid og Skjæmt og Alvor til det Sidste.
Et værdigt Løb han havde lagt tilbage,
Arbeidsom, aaben, djærv og ufortrøden;
I Hjertensgodhed søgte han sin Mage,
En livsglad Sjæl, en trofast Ven i Nøden,
Hvem mangen Trængende i Sorgens Dage
Gad kunne kalde til sin Hjelp fra Døden;
En Mand og Fader, som kun Faa har været,
Ved Banens Maal høitelsket og høitæret.
De Efterladte træde hen til Baaren,
Nedbøiede, dog kan de Sorgen bære —
En gudhengiven Ro er der i Taaren,
Der offres til den forudgangne Kjære;
Hvor Egeløvet vikler sig om Kaarden,
Har dyrebare Hænder til hans Ære
Lagt frodig Krands ved Krands — fra Blomsterhaven
Et ømt Farvel, en Afskedsduft i Graven.
I Fred han hvile nær sin skjønne Bolig,
Hvor Kirken skygger, og hvor Søen smiler!
I Sommeraftnens Stilhed, klar og rolig,
Hans Sjæl, som før, hver Gjæst imøde iler;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
