Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Byron: Parisina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212^
Og dog han fynes ei overvnnden,
Skjøndt maalløs han ei aabner Munden.
Og ftille, bleg, med Taushed, saae
Man Parisina for Domstolen staae;
Forandret siden sidst, da Synet
As hende Glæde gjennem Hallen lyned;
Da Adelsmænd paa hendes Vink gav Agt,
Og Skjønhed lured, sor at esterligne
Den ædle Røst, den hulde Mine,
Og as Fyrstindens Høviskhed øg Dragt
Opsamled yndighedens Magt:
Da ^ hvis hendes Øie havde grædt,
et tusind Helte vare flu^ opfprungne,
et tusind Glavind vare svungne,
For at forfegte hendes Ret;
Nu ^ hvad er hun? kan hun byde?
Og de? hvordan? kan de adlyde?
Heel tanfe staae de der med Bryn,
Som sænke sig, med skummelt Syn,
Med rynket Pande, Armene korslagt,
Paa Læben neppe skjult Foragt:
Den hele Hosstat, Damer, Riddere, Vagt^
Og han, den kaarne Svend, hvis Landse
Hun havde smykket tidt med Krandse;
Som nu var ikke Armen bundet
Besriet havde hende, eller Døden sundet;
Paa hvem hun, suld as Ømhed, tænker ^
Han til ved hendes Side der i Lænker!
Det svnlne Øie ei, som Taaren hyller,
For hende selv meer end sor ham sig sylder;
De Silkelaag, hvorpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
