Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Kommer nu dit onde Sind over dig igjen, Belgsting>
Jeg kan dog godt gjøre Rede for mig. Jeg kommnr fra Kon-
gen. Paa min Vei over Hytterne og Gaardene vest for Bar-
ken fik jeg Rede paa et og andet, og blandt andet det, at
jeg her paa Skjulsbolack skulde kunne træffe dig. Jeg havde
Lykken med mig, og det gjælder dit Vel ligesaa meget som
mit, mener jeg, at jeg nu saa fort som muligt maa træffe
Fogden».
Ordene, der udtaltes uden mindste Tegn til Frygt, syntes
at berolige Belgsting. Han slap sit Tag.
«Saaledes imorgen Kvæld ved Skedevi Kirke», gjentog
den lille Mand. «Da jeg nu har faaet mit Ærinde udført, er
der ingen Grund for mig til at vandre længere denne Vei».
«Ret saa ja, Mårten Skriver», gjentog Belgsting, «vi ser
hverandre igjen ved Kirken. Skulde det ske før», tilføiede
han langsomt og med dump Stemme, idet han lagde en egen
Betoning i hvert Ord, «kunde det komme til at gavne dig
lidet».
Lyset, der kastede sit Skjær mellem Træerne, kom fra
en liden Stue. Det var mat, men pludselig blev det et Øieblik
stærkt, og man hørte en Dør knirke paa sine Gangjern. Na-
turligvis var det, da denne aabnedes, Lyset uhindret og derfor
klarere strømmede ud og belyste de Gjenstande, der stod i
dets Vei. Nogle Straaler traf ogsaa de to Mænd. Den ene,
der hed Belgsting, var en stor Kjæmpeskikkelse, den anden,
Mårten Skriver, var en liden spædbygget Mand og stod noget
foroverbøiet. Han var et tro Speil af den ydmyge Tjener
foran sin Herre. Belgsting stod med Ryggen mod Lyset,
Mårtens Ansigt derimod belystes helt og holdent. Og det
var som om et elektrisk Stød havde truffet Belgsting med sit
Herskerudseende, da hans Blik streifede Udtrykket i Mårtens
Ansigt. Det lo, men Latteren var modbydelig og uhyggelig
at skue. ;
Et Øieblik efter var alt atter mørkt. Mårten Skriver
fjernede sig til samme Hold, hvorfra han var kommen. Belg-
sting stod en Stund stille, og hans skarpe Øre syntes at ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
