Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
men vort Fiirkløver har den Mærkelighed, at det enkelte
Blad, selv i sin Isolation, er ligesaa sjeldent som et Fiir
kløver, og dog danne disse fire Blade igjen i Forening
el Fiirkløver.
Dog, det var i Anledning af Anledningen til denne
lille Kritik, at jeg ganske i Almindelighed har villet sige
Noget om Anledningen, eller om Anledningen i Alminde
lighed. Det træffer sig ellers ret heldigt, at jeg allerede
har sagt, hvad jeg vilde sige; thi jo mere jeg overveier
denne Sag, desto mere forvisser jeg mig om, at der slet
ikke i Almindelighed lader sig sige Noget derom, fordi
der ingen Anledning er i Almindelighed. Forsaavidt er
jeg da omtrent kommen ligesaa vidt, som jeg var den
gang jeg begyndte. Læseren maa ikke vredes paa mig,
det er ikke min Skyld, det er Anledningens. Han kunde
maaskee tænke, at jeg burde have gjennemtænkt det Hele,
forend jeg satte mig til at skrive, og da ikke begyndt
paa at sige Noget, der bag efter viste sig at være Intet.
Imidlertid troer jeg dog, at han bør lade min Fremgangs
maade vederfares Ret, forsaavidt som han paa en mere
overbevisende Maade har forvisset sig om, at Anledning
i Almindelighed er Noget, der er Intet. Senere vil han
maaskee atter komme til at tænke herpaa, nåar han har
forvisset sig om, at der er Andet i Verden, om hvilket
man kan sige Meget i den Forestilling, at det er Noget,
og dog har den Beskaffenhed, at nåar man har sagt det,
da viser det sig at være Intet. Hvad der da her er
sagt, maa ansees som en Overflødighed. som et over
flødigt Titelblad, der ikke bindes med, nåar Værket ind
bindes. Jeg veed derfor ikke at ende anderledes end
paa den uforlignelige lakoniske Maade, paa hvilken Prof.
Poul Møller, som jeg seer, ender Indledningen til sin
fortræffelige Anmeldelse af.Extremerne: hermed er Ind
ledningen ude.
Hvad den specielle Anledning til nærværende lille
Kritik angaaer, da staaer den i Forhold til min übetyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
