Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
der skal komme ud deraf, veed den Handlende egentlig
ikke. Men denne høiere Tingenes Orden, der saa at
sige fordøier de frie Handlinger, og sammenarbeider dem
i sine evige Love, er Nødvendigheden, og denne Nød
vendighed er Bevægelsen i Verdenshistorien, og det er
derfor ganske rigtigt, at Philosophien anvender Media
tionen, det vil da sige den relative Mediation. Betragter
jeg en verdenshistorisk Individualitet, saa kan jeg skjelne
mellem de Gjerninger, om hvilke Skriften siger, at de
følge ham, og de Gjerninger, ved hvilke han tilhører
Historien. Hvad man kunde kalde den indvortes Gjer
ning, har Philosophien slet ikke med at gjøre; men den
indvortes Gjerning er Frihedens sande Liv. Philosophien
betragter den udvortes Gjerning, og denne seer den igjen
ikke isoleret, men seer den indoptaget og forvandlet i
den verdenshistoriske Proces. Denne Proces er egentlig
Philosophiens Gjenstand, og denne betragter den under
Nødvendighedens Bestemmelse. Den holder derfor den
Reflexion borte, der vil gjøre opmærksom paa, at Alt
kunde være anderledes; den betragter Verdenshistorien
saaledes, at der intet Spørgsmaal er om et Enten-Eller.
At der i denne dens Betragtning indblander sig megen
taabelig og inept Tale, det forekommer idetmindste mig;
at især de unge Hexemestere, der ville besværge Hi
storiens Aander, synes mig latterlige, negter jeg ikke,
men jeg bøier mig ogsaa dybt for de storartede Præsta
tioner, som vor Tid har at opvise. Som sagt, Philo
sophien seer Historien under Nødvendighedens Bestem
melse, ikke under Frihedens ; thi om man end kalder
den verdenshistoriske Proces fri, saa er det dog i samme
Forstand, som man taler om den organiserende Proces i
Naturen. For den historiske Proces er der intet Spørgs
maal om et Enten-Eller; men dog kan det vel ikke falde
nogen Philosoph ind at negte, at der for det handlende
Individ var det. Deraf igjen den Sorgløshed, den For
sonlighed, hvormed Philosophien betragter Historien og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
