Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rolle og ladet Blikke og Stemme røbe, hvad der
boede i ham. Efter Forestillingens Slutning, da alle
de optrædende, glade og stolte, blandede sig
imellem Tilskuerne, var Mathilda stille og forstemt og
forlod kort efter Selskabet.
Næste Gang hun traf Zachris fortalte hun ham,
at hun havde brændt en Bunke gammelt Skrab,
som hun havde haft liggende, og han forstod, at
Skrabet var hans gamle Breve og Chifferlapper,
Blomster, han havde givet hende,
Kotillonsorde-ner fra deres glade Juleballer. Mathilda vidste
altsaa nu, at alt var forbi imellem dem, og han
kunde ikke benegte det, ikke spille uskyldig. Han
trængte til at bede hende om Forladelse, men det
kunde han heller ikke.
Og samtidig foer den Tanke igennem ham, at
hans Kærlighed til Emilie ikke kunde blive
lykkelig, naar den voldte hans trofaste
Barndomsveninde Smerte.
Han søgte at jage alle saadanne Tanker bort,
men de vendte ofte tilbage, fordi han ikke vidste,
hvilke Følelser Emilie nærede for ham. Hun var
hans Søsters bedste Veninde og kom derfor ofte
ud til Kuddnäs, saa han saa hende næsten hver
Dag. Hun kom ham altid i Møde med samme
rolige Venlighed, men intet i hendes Væsen tydede
paa, at hun nærede nogen varmere Tilbøjelighed
for ham.
Hun undgik ham dog heller ikke; de havde
tværtimod mange fornøjelige Timer sammen.
Han holdt af at høre hende spille; den lille
Pianistinde havde aldrig haft en saa taknemlig Til-
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
