Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjælpe sig selv. Han samlede sine lyriske
Smaastykker og udgav dem i et lille Bind, der fik
Navnet Ljungblommor.
Vintergranen har sin Grønhed,
og sin Duft har Ødemarken;
Lyngen har sin blege Rødme,
ja, selv Heden har sin Glæde.
Skal da Menneskehjertet være
fattigt mer end vilden Hede,
sorgfuldt mer end Ødemarken,
ingen fagre Blomster bære?
Saaledes skrev han i Indledningsdigtet, og han
havde Ret til at skrive saadan. Det var hans eget
Hjertes Historie, der stod indridset paa de Blade,
han bød Publikum. Hvad Formen angik, kunde
man hist og her spore Efterklang fra andre
Digtere, men Indholdet var i allerhøjeste Grad hans
eget. Alt var selverfaret, alt var selvoplevet. Der
var Ynglingens Trang til ved Natursymbolik at
finde Bekræftelse paa sin Udødelighedslængsel,
der var Kærlighedsdigtene til Emilie og til den
mørke Kahrapige, der var Digte i Runometer, som
var skrevet under Begejstringen for Kalevala.
Der var ogsaa optaget en lille Begyndelse til et
historisk Digt, inspireret af Jubelfesten,
Sørge-digte over Henrik Backman, religiøse Digte, der
var blevet til under Indflydelse af Pietismen,
Digte ved Nytaar og ved Isbrudstid, der altid
havde været hans specielle Fester.
Han havde gennemlevet hele sit Liv, mens han
ordnede de smaa Vers til Trykning.
Det var naturligvis en uensartet Bog. Flere af
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
