Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sengeliggende Kvinde lader til mere og mere at vende sit Hjerte
til Gud og paaskjønne, at Samfundet dog har gjort vel mod hende.
Den nævnte Gut derimod, Johannes Fredrik, blev i
Skedsmo antagen til Opfostring paa Fantefondets Regning.
I Begyndelsen, da Bedstemoderen tænkte, at hun snart skulde
faa fortsætte sin Reise fra Bygden, protesterede hun ivrigt herimod;
man vilde vel, yttrede hun, sætte Banet [[** sic = Barnet]] i en Anstalt i Byen eller
hos en Familie paa Landet og til saadan Indskrænkning og Tvang
for Barnet vilde hun ikke give sit Samtykke. Paa Grund heraf
var der ogsaa en Tid Tanke om at faa Barnet hen til Moderen
i Jelse og lade Fattigkommissionen der sørge for dets Tarv. Men
denne Fattig-Kommission [[** sic "-K"]] oplyste, at Moderen, den ovennævnte
Magla, et yderst letsindigt og frækt Fruentimmer, fremdeles
sværmede om paa Fantestien, nu i Forbindelse med en
Blikkenslager Samuel Samuelsen fra Bygland i Sætersdalen,
som hun tænkte at blive gift med (han 19, hun 38 Aar gammel),
hende kunde man altsaa ikke betro Barnets Opdragelse. Og
dersom det kom dertil, at Barnets Forsørgelse paa Grund af
Moderens Hjemstavnsret i Jelse maatte overtages af
Fattig-Kommissionen her, saa vilde denne heller betale for Barnet i
Skedsmo, saasom det i Jelse skulde være overmaade vanskeligt
at faa saadanne Børn godt anbragte. Enden paa
Overveielserne og Forhandlingerne blev den, at Gutten forblev i Skedsmo
og, som sagt, paa Fantefondets Bekostning.
Først var Gutten indlogeret hos en Familie (18 Spd. for
Aaret). Men det viste sig, at han var vanskelig at behandle,
hvad enten nu dette hidrørte fra hans egen Sinds-Beskaffenhed
eller fra hans tidligere slette Opdragelse paa Fantestien; desuden
led han af en legemlig Uvane eller Svaghed, som voldte megen
Uleilighed i Huset. Derfor, da Aaret var omme, i Begyndelsen
af 1857, kunde man ikke bevæge de første Pleieforældre til at
beholde ham længere og maatte flytte ham til en anden Familie
som fandtes villig til at modtage ham (dog Betalingen forhøiet
til 20 Spd.). Her har han været siden og taget sig godt op.
I nævnte Aarsberetning (Februar 1859) siger saaledes Provsten,
at Gutten, som nu er 9 Aar, har forvundet hin legemlige Ulempe,
og er særdeles livlig, saa han er „let at kjende blandt Snese
Kammerater,“ og Præsten har intet hørt, som kunde betage ham
det Haab, at der skulde blive en brav Karl af ham.
Et Træk endnu: Moderen, der nu er gift, og hendes Mand,
der kaldte sig Baadfører fra Stavanger, (rimeligvis hin
Samuel) kom i Sommeren 1858 til Skedsmo og forlangte Gutten
udleveret; men denne sagde selv, „at han ikke havde Lyst til at
gaa og rangle“ og da desuden de Reisende ikke kunde tilfulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
