Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Fedraheimen.
9de Juli 1881.
foretrække et saadant Forslag som det,
Hr. Flor har fremsat; men jeg kan gaa
med og gaar ogsaa med paa det af
Pluraliteten fremsatte Forslag. Men da
vil jeg akcentuere, hvad Komiteens ærede
Formand har udtalt, at med denne Be-
slutning anser jeg ikke Regjeringens og
Universitetets Hænder bundne. Univer-
sitetet maa først høres, og selvfølgelig
ligger Planlæggelsen af den extraordi-
nære Post, som her tilsigtes oprettet, i
Universitetets Haand; det vil da bero
paa, hvorledes Universitetet finder, at
denne Post bør ordnes, hvorvidt den
Kandidat, som Storthinget har udpeget,
vil være den, som bør have den. deg
vil have udtalt, at naar jeg er med paa
denne Bevilgning, er det for Sagens
Skyld, og ikke for Personens. For mit
eget Vedkommende maa jeg vistnok
tilføie, at saaledes som jeg læser de
Udtalelser, som den samlede Komite har
været fælles om at redigere og forelærge
os, forekommer det mig, at de fra sag-
kyndige Mænd indeholder stærke Ytrin-
ger om, at den Mand, der ber er Tale
om, besidder flere og det væsentlige
Betingelser for med Held at kunne ud-
fylde den Stilling, som man tænker at
sætte ham i.
Johansen: Komiteformanden mente,
at Forskjellen mellem hans og mit
Standpunkt tilslut maatte reduceres til,
at jeg nærmest vilde hindre Vedkom-
mende fra at holde Forelæsninger. Det
er meget langt fra at være min Tanke,
at Manden skulde hindres fra at holde
Forelæsninger. Professor Aschehoug har
paavist en Vei, hvorved Hr. Ross, som
enhver anden Videnskabsdyrker i vort
Land, meget vel kunde aabne sig Ad-
gang til at holde Forelæsninger, og jeg
maa tilføie, at for mig vilde det være
en glædelig Ting, om det biev her, som
det er ikke blot i vort nærmeste Nabo-
land, men som det er europeisk Skik,
at man habiliterer sig ved at tage Dok-
torgraden. Det er ikke min Mening at
lægge nogen Hindring iveien for, at
vedkommende Mand knyttes til Univer-
sitetet, min Mening er den, at jeg
endnu ikke har seet saadanne Vidnes-
byrd, at jeg tør anse det for en Ting,
som vi her uden videre kan bygge paa,
uden at have hørt Universitetets Udta-
lelse iforveien, saaledes at jeg deraf tør
slutte, at han bør knyttes til Universi-
tetet som Professor. Jeg lægger nemlig
i Professornavnet og i Professorstillingen
adskilligt mere, end at det alene skulde
være en Titel, som fører til en Begyn-
dergage af 4,500 Kr. Jeg anser Pro-
fessorstillingen og Professorvirksomheden
for det høieste og skjønneste Trin paa
den Lavsbane, som jeg har valgt; jeg
mener, at vore Professorer skal være i
eminent Forstand Lærere; det er ikke
min Mening at ville lære Folk Elemen-
ter, men jeg maa dog faa Lov til at
fremhære, at det ikke er enhver Vi-
denskabsmand, som er eller kan være
Lærer.
Aretander: Til hyad den ærede
Repræsentant fra Kristiania har anført,
skal jeg faa Lov til at tilføie, at uden-
for de af ham nærynte Tilfælde har der
ogsaa været andre, som har været ana-
loge med dem, hvad angaar Storthingets
Forhold til Bevilening af Gage for
bestemte Personer ved Universitetet.
Noget lignende fandt Sted i 1854, da
um, at den nye Aanden vil fremja Upp-
lysningi, som Folke treng so saart, og
som Kasholicismen hev vore syrgjeleg
etterlaten med. Paa store Vidder fanst
ikkje Skular fyrr, og der dei fanst, vart
dei ikkje brukte, hell og hadde dei ikkje
dugande Lærarar. Naar Upplysningi
fyst kjem og med den Framsteg, so
kann det ikkje vera Tvil um, at baade
Spania og Spanjolanne vil taka den
Plassen i det europeiske Riks- og Folke-
samfunde, som med Retten tilkjem dei.
der efter privat Forslag blev bevilget
en Lektorgage i Zoologi. Manden blev
ikke nævnt i Konklusionen, men 1 Ind-
stillingen og i alle Forelæggelserne blev
han nævnt, og under Debatten gik man
ogsaa ud fra, åt Esmark skulde have
Posten. Jeg bad ellers om Ordet for
endnu. yderligere at fastholde, hvad jeg
tidligere udtalte om min Opfatning af
denne Nags Betydning. dJeg fastholder
fremdeles, — og har Grund til at antage,
at det er hele Komitemajoritetens Op-
fatning — at dette er en til Disposition
stillet Bevilening, hvortil er knyttet en
varm Anbefaling af Hr. Ross. Jeg fin-
der derfor, at Repræsentanten fra Aale-
sund har fuld Grund til med Tryghed
at slutte sig til dette. Kun vil jeg
gjøre en liden Rettelse. Det forekom
mig, at han sagde, at Universitetets
Forhold til Sagen var, at hvis det ikke
fandt Hr. Ross kvalificeret for Posten,
saa vilde ikke han, men en anden faa
den; men det er sandsynligvis ikke ment
paa den Maade. Det forholder sig
naturligvis saa, at Beyileningen kun er
stillet til Disposition, forsaavidt man fin-
der at kunne antage Hr. Ross, ellers
falder Bevilgningen bort. Jeg kan ikke
tiltræde det af Repræsentanten fra Fin-
marken fremsatte Forslag. Ligeoverfor
et saadant Forslag synes jeg, at der er
langt større Grund til, saaledes som
fremhævet af Modstanderne af Plurali-
tetens Forslag her, at paa til Universi-
tetet og Regjeringen først og faa en
Udvikling af, hvordan en saadan ordi-
nær Professorpost tænkes ordnet; der
tiltrænger man i høiere Grad en klar
Udvikling af, hvad der skal være Hoved-
øiemedet med en saadan Posts Oprettelse,
hvad Hovedvægten skal lægges paa af
de to specielle Retninger, der ere nævnte
som Gjenstand for dette Sprogstudium:
Oldsproget og de forskjellige Bygdemaal.
Her derimod, hvor vi har Personen for
os, og hvor Enhver af os har dannet
sig en bestemt Mening om ham, her
ved vi, at det vil blive denne Mands
hidtilværende Virksomhed og hans Inter-
esser i den Betning, hvori de i den
senere Tid er gaaet, som i Tilfælde vil
faa en væsentlig Indflydelse — efter
Underhandlinger med Universitetet —
paa, hvordan hans Virksomhed bliver
ordnet. De personlige Hensyn, som ere
væsentlig bestemmende her, gjør det
saa meget unødvendigere at gaa til Uni-
versitetet paa Forhaand, som jeg frem-
deles holder fast ved, at Universitetet
vil faa al Adgano til at øve sin beret-
tigede Indflydelse paa den endelige Plan-
læggelse og Ordning af det Hele. Det
undrer mig noget at høre den ærede
første Repræsentat fra Kristiania udtale
sig, som han gjorde idag. Det var med
langt større Kraft, og langt større Er-
kjendelse af Storthingets liberale For-
hold ligeoverfor Universitetet, han tid-
ligere har udtalt sig; jeg skal ikke
gjentage det, jeg har henvist til, hvor
hans Udtalelser findes. Jeg tror ikke
at Repræsentanten har Grund til den
Udtalelse han sist kom med, som hos
mig mindede om den samme Repræsen-
tants Forhold ligeoverfor en anden stor
Sag, nemlig Stemmeretssagen, hvor
Repræsantanten har forladt sit eget
Forslag, fordi han havde seet, hvad der
efter min Mening er politiske Spøgel-
ser. Der blev givet Hr. Ross Anvisning
paa at gaa den Vei, at tage Doktorgra-
den og dermed faa Forelæsningsret. Som
bekjendt vil der ikke ved den Adgang,
han derved faar, skaffes ham nogen Ad-
gang til at faa sit Soutien, som han
selvfølgelig behøver, og jeg ved heller
ikke, om det er rigtigt i nærværende
Tilfælde, om man har Grund til at an-
vise en Mand, som har arbeidet saaledes
i Videnskabens Tjeneste, som han har
gjort, — visselig mange Gange mere end
mange af de kreerede Doctores — at
gaa den Vei, som i dette Tilfælde for
mig. staar som en Omvei. Hr. Ross
kunde have gjort det for længe siden,
der er ingen Tvil derom; han kunde
have stanset sine omfattende Dialektstu-
dier og taget sig Stunder til at udar-
heide en Afhandling om et enkelt specielt
Emne og derved erhvervet sig Doktor-
graden; men hyor man har slige Vid-
nesbyrd som her, synes jeg ikke, at det
er rigtigt at sige, at han først skulde
skaftet sig en akademisk Værdighed,
som vistnok i mange Tilfælde har Be-
tydning, men som jeg tror de fleste, der
kjender til det, ved, i mange Tilfælde
er høist betydningsløs. Jeg vil endnu
faa Lov til en Mindelse her. Vi har
en Professor ved Universitetet i Lappisk
og Kvænsk, men jeg tror ikke, at han
har noget særdeles stort Auditorium.
Vi har ogsaa en Professor i Æeyptologi;
om der er mange Studerende, som be-
nytte hans Veiledning, skal jeg heller
fikke udtale mig noget om; men har vi
Raad til slige Luxusstillinger ved Uni-
versitetet, Stillinger, der er oprettede af
personlige Hensyn, og som vistnok for-
saavidt ere fuldt berettigede, saa synes
jeg, at Tiden maa være kommen til,
at vi faar Raad til at reise en Lærerstol
for vort eget Sprogstudium.
Aschehoug: Tør jeg spørge, om
Hr. Arctander anser sig forpligtet til
at stemme for ethvert Forslag om extra-
ordinær Professorgage ved Universitetet,
som kommer frem her, eller om han
ikke forbeholder sig frit Skjøn om, hvor-
vidt Vedkommende i hvert enkelt Til-
fælde har lagt Duelighed for Dagen?
Arctander: Det haraldrig været
min Tanke at ville indskrænke Repræ-
sentantens Adgang til frit Skjøn i hvert
enkelt Tilfælde, men det var de almin-
delige Hensyn, som er gjort gjældende,
jeg talte om.
J. Sverdrup: Jeg har kun en
Bemærkning at gjøre, jeg skal ikke
opholde Debatten. Professor Aschehoug
har oplæst efter et Uddrag, leveret fra
Hurtigskriverne, mine Ytringer angaa-
ende Forholdet mellem Storthingets
Udtalelse for en bestemt Mand, et vig-
tigt Fedrelandshyerv — og Universitetet,
forsaavidt man har villet sige, at det
maa høres, altsaa at det skal øve Ind-
flydelse paa Dommen, om hyem der
skal være Indehaver af et saadant Hverrv,
til hvem det skal bettroes. Jeg hørte
paa det, og jeg maa sige, at jeg ikke
kan andet end i alle Déle fastholde,
hvad jeg tidligere idag sagde. For den
Sags Skyld saa jeg gjerne, at de Ord,
som vi hørte, maatte blive understrøgne
i Manuskriptet, saa at de bleve trykte
med spærret Tryk. Jeg tilstaar, at da
jeg hørte dem oplæse, saa syntes jeg,
Skam at sige, at det var bra sagt; men
det kan jo gjerne være, at det. var
Egenkjærlighed, som forledede mig der-
til. Jeg skal ikke repetere dem, men
jeg erklærer, at jeg gjentager dem og
henviser til Storthingstidenden. lLæst 1
Sammenheng med, hvad der før blev
sagt, og rigtig forstaaet, tror jeg ikke
at de i nogen Henseende skal vække
Forargelse, men tvertimod befindes at
være i sin Orden, og jeg tænker, at
Universitetet og Landet og Storthinget
vil være vel tjent med, at man opfatter
Sagen paa den Maade i ethvert forefal-
dende Tilfælde.
Motzfeldt: Siden det nu er Menin-
gen, at vi skal gaa tilbage til Stem-
meretssagen, saa vil jeg sige, at jeg delte
jo ’netop de Anskuelser, som laa til
Grund for Professor Aschehougs Votum,
men man kan ikke være noksom tak-
nemmelig ligeoverfor den ærede For-
mand i Gagekomiteen, som med sin
lange politiske Erfaring og dybe Studi-
um i Politiken kan berolige os saa ganske
for den Spøgelsefrygt, som vi er belagte
med; man kan ikke være ham noksom
taknemmelig for den Beroligelse, han
gav vore betrykte Hjerter. —Ligesom
dette var en Mellemsetning hos den
ærede Repræsentant, er det en Forud-
setning hos mig. Med Hensyn til Sagen
vil jeg s;ge, at jeg vilde ligesaa gjerne
tage det Forslag som æer fremsat af
Repræsentanten fra Finmarken; thi
Sagen staar jo lidt anderledes, end da
der i sin Tid var Tale om at bevilge
til Professor Sars, fordi der da ligesom
var en større Sikkerhed for, at man
havde en Størrelse for sig. Det kan
gjerne være, at det er Tilfelde her ogsaa,
men for os Lægfolk staar det ikke saa
sikkert som dengang. Nu foreligger
imidlertid engang dette Spørgsmaal, og
jeg mener, som den ærede Formand i
Komiteen har sagt, at hvis Universitetet
og Regjeringen ere enige om, at her
ikke er Manden, saa har man jo ber
ingen Udnevnelsesret, og da er Sagen
dermed afgjort, saa jeg ser egentlig ikke,
at der er overveiende Betænkeligheder
imod at tage Tingen paa den Maade.
Jeg slutter mig i det Hele og Store taget
til, hvad der blev udtalt af Repræsen-
tanten fra Aalesund. Man vil jo have
Tingen, — ogsaa Minoriteten er enig i,
at det er en nyttig Foranstaltning, og
jeg kan saaledes ikke finde, at der er
nogen overveiende Betenkelig’hed tilstede.
Jeg vil kun gjøre opmærksom paa en
liden Omstændighed, og det er, at saa-
ledes som Komiteens Indstilling er for-
met, er der en stærk Sikkerhed for, at
Udnærnelsen maa komme til at finde
Sted; thi hvis den ikke finder Sted, saa
faar Hr. Ross ingenting, intet Stipen-
dium. Jeg stemmer for Indstillingen.
(Meir.)
Kristiania, den 8de Juli.
Johan Sverdrup foor wutanlands um
Torsdags Kvelden. Han vil søkja Hel-
sebot i Badet ved Creutznach i Tyskland.
Alle frilynde Nordmenn fylgjer honom
med sine beste Ynskje.
Kongar paa Ferd. Kong Oskar II
er no um Dagen i Tyskland. Kong
Kalakua av Sandwichsøyarne er i Nea-
pel. Baae Kongarne vert det gjort stor
Stas av, der dei fer fram. E
Kong Oskar heiter allestader 1
av Sverig!” og vert helsad med den
svenske Nasjonalsongen, ikkje med
den norske. Flagsaki ——?
Præsident Garfield vart skoten og treft
av 3 Kulur um Laurdagen. Det var ein
Fransmann, som hadde vilja vorte Kon
sul i Marseille, men som ikkje vart det,
som vilde taka Livet hans. Det ser ut
til at Præsidenten kjem seg att.
N. J. Sørensen fekk av Høysterett
60 Dagars Fengsel og ingen Naade-Inn-
stilling.
V. Ullmann fekk ikkje noko Tilskot
til Skulen sin av Amtstinget i Telefv!
ket. 9 var for, 14 imot. - Skuledirekt
Wolf og Futen Blichfeldt tala imot:
Eit Minnesmerke for Per Klun.
vart uppsett paa Klunenes i Raumse
um Jonsok-Kvelden.
Lysingar.
Reisekammerat
for Amerikafarere,
6 Ark, indbunden 50 Øre, i Posten 55 Øre.
5 Expir. koster Kr. 2.25, 10 Explr. Kr. 4.00,
frit tilsendt.
Nikolai Olsens Bogtrykkeri,
Torvgaden 5 b.
Denne lille Bog indeholder en nyttig
Anvisning i letfatteligt Sprog for Udvan-
drere, idet den giver Besked om Mynt, Maal,
Navne paa Konsuler, Gesandter, Forklaring
om Jernbaner, Postvæsen m. V. Dertil kom-
mer lidt engelsk Udtale af nogle alminde-
ligt forekommende Udtryksmaader.
(Budstikken).
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
