Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Fedraheimen.
23de Juli 1881.
drup; men jeg tror dog, for ialfald for
mig selv at have et Voteringsthema, og
for ikke at vige fra den Minoritet, som
jeg har sluttet mig til i Komiteen, at
burde fremsætte paa dens Vegne For-
slag om at ”Andragendet oversendes
Regjeringen med Anmodning om at
indhente Kirkestyrelsens Erklæring om
Sagen og navnlig om, hvilke Garantier
der i Tilfælde bør opstilles for, at en
korrekt Oversættelse af Bibelen paa det
norske Folkesprog kan være sikret.”
Jeg skal tillade mig at fremlægge dette
Forslag paa Præsidentens Bord.
Præsidenten: Dette Forslag knyt-
ter sig altsaa ogsaa til Pluralitetens
Indstillings Litr. b, som gjælder den
extraordinære Bevilening til en Prøve-
oversættelse af det nye Testamente.
Hektoen: Det vil sees af Indstil-
lingen, at ogsaa Pluraliteten lægger
fuld Vægt paa, hvad der af den ærede
Komiteformand er fremhævet i Slut-
ningen af hans Foredrag, at man maatte
søge at sikre sig, at man fik en tro
Oversættelse ogsaa hvad Indholdet an-
gaar. Pluraliteten har jo i selve Kon-
klusionen indtaget, som den troede, for-
- nøden Betingelse i saa Henseende. Den
- ærede Komiteformand hentydede til, at
der kunde blive fremlagt til Bedøm-
melse enkelte Afsnit, som var lette at
oversætte, ov om Oversættelsen der
fandtes heldig, var det derfor ikke sagt,
— tror jeg Komiteformanden ytrede —,
at Oversættelsen i sin Helhed vilde blive
heldig. I den Anledning skal jeg til-
lade mig at henvise til, hvad Pluralite-
ten har sagt i Iudstillingen S. 441
nederst paa Siden: ”Man har desuden
tænkt sig, at Oversættelsen efterhaanden
som den afsnitsvis skrider frem, under-
gives Bedømmelse.” Komitepluraliteten
har udtrykkelig gaaet ud fra, at ikke
blot enkelte Prøver skulde blive bedømte,
men Oversættelsen saadan som den skri-
der frem. Det forekommer mig, at
man her ikke ret vel kan forlange, at
Kirkestyrelsen og Kirkedepartementet
skal være saaledes inde i Folkesproget,
at de paa Forhaand skal kunne opstille
Betingelser for, hvad der tiltrænges for
at kunne gaa til en saadan Oversættelse.
Mig forekommer det, at de Mænd, som
særlig har syslet med dette Sprogstu-
dium, og som har erhveryet sig et Navn
paa dette Felt, ere langt mere kompe-
tente til at have en Mening om, hvor-
vidt man nu har Betingelsen for, at
man kan faa en god Oversættelse fra
Sprogets Side. Jeg skal tillade mig at
henvise til Andragendet, som findes un-
dertegnet saadanne Navyne som Ivar
Aasen, Professor Unger, Professor Blix
m. fl. Dette troede jeg er Mænd, hvis
Mening man trygt kan tage Hensyn til,
naar der spørges om, hvorvidt Tiden er
inde, hvad Sprogmaterialet i Folkespro-
get angaar, og hvorvidt man nu har
Kreæfter til at skride iværk med. en
saadan Oversættelse. Disse Mænd har
udtalt sig derfor, og det er i Tillid til
deres Udtalelser, at jeg med Pluralite-
ten har sluttet mig til Ønskeligheden
af allerede nu at se Ärbeidet paabeg ryndt.
En anden Sag er det, som allerede paa-
peget, at Komitepluraliteten ogsaa vil
søge al Garanti for, at Oversættelsen
ikke skal udgives og komme til almen
Afbenyttelse, uden at man har tilstræk-
kelig betryggende Udtalelse for, at den
hvad Gjengivelsen fra Grundsproget i
Folkesproget angaar, er fuldstændig
korrekt og tilfredsstillende baade i Form
og Indbold. Hvad jeg, som aldeles usag-
kyndig paa dette Felt, desuden havde
at opgjøre mig en Mening om, var,
hvorvidt det kunde være ønskeligt at
se Bibelen oversat paa Folkesproget.
Dertil vil jeg for det Første bemærke,
at jeg anser det meget ønskeligt, at
Bibelen maatte blive ret meget lest og
Indholdet tilegnet saa meget som muligt
af vort Folk. Jeg bekjender mig nem-
lig med Glede dertil, at jeg i Bibelen
finder den fulde Sandhed, som kan
bringe Velsignelse baade for Individet
og for Samfundet, og netop derfor øn-
sker jeg, at Bibelen maatte blive fore-
lagt vort Folk i det mest fattelige og
mest tiltalende Sprog, og det forekom-
mer mig, at det maa være det Sprog,
som man lærte af. Fader og Moder i
Barndomshjemmet. Jeg indser fuldt vel,
at de Samfundsklasser, som fra Barn-
dommen af, fra Fader og Moder væsent-
lig har hørt det samme Sprog, som er
vort nuværende Bogsprog, ikke kan
forudsættes at tillægge den Omstændig-
hed samme Betydning, hvorvidt man
læser en Sandhed paa det hjemlige Maal
eller paa et Maal, som man efterhaan-
den har lært sig til. Jeg ved nok, at
der kan gjøres den Indvending, at man
har vanskeligt for at skaffe en Sprog-
form for vort Folkesprog, som er anta-
gelig som et Fællessprog for det hele
Land. Dertil vil jeg bemærke, at jeg
ikke tror, jeg tager feil, naar jeg siger,
at ethvert Skriftsprog er et Fællessprog
for forskjellige Dialekter; jeg tror neppe,
at der gives et Skriftsprog, ialfald naar
det omfatter en noget talrigere Nation,
uden at der inden denne Nation tales
forskjellige Dialekter og Afændringer.
Men der maa være Noget, som er det
Eiendommelige, det Almengyldige i et-
hvert Sprog, saaledes ogsaa i det norske
Folkesprog, og jeg tænker mig altsaa,
at disse, som arbeider paa det mnorske
Folkesprog og nu har fundet Tiden at
være inde til en Bibeloversættelse, jo
vil søge at fremlægge Bibelen i en
Oversættelse, hvor netop dette Eiendom-
melige, det specitik Norske vil findes
som almengyldigt, og da vil jeg lægge
til, at dersom Barnet faar tilnærmelses-
vis den samme Hjelp og anvender lige-
saa megen Tid til at lære at læse dette
Sprog, som der nu for Tiden anvendes
for Bondebarnets Vedkommende til at
læse og forstaa vort nuværende Skrift-
sprog, saa tror jeg, at det vil snarere
og lettere tilegne sig Folkesproget, og
at Indholdet vil have lettere for at
glide ind i Hjertet. Med Hensyn til
det af Hr. Pastor Sverdrup fremsatte
Ændringsforslag, da har jeg for mit
Vedkommende ikke Noget imod subsi-
diært at stemme for det. Men i Hen-
hold til de Mænds Udtalelser, som jeg
anser for sagkyndige her, vil jeg for
det Første holde paa Komiteens Indstil-
ling, idet jeg skal minde om, hvad
Komiteen siger paa et andet Sted i sin
Indstilling, at man indstiller paa Bidrag
til Belsheim under den Forudsætning,
at disse Andre ”ville yde sin Bistand og
være medansvarlige for, at Oversættel-
sen fremtræder saa korrekt og i et saa
godt Sprog som muligt.” Jeg skal til-
føie, at der foreligger skriftlig Erklæring
fra flere af disse Mænd, Ivar Aasen,
Blix og Ross om, at de vil yde denne
Assistence og tage Del i Arbeidet.
(Meir.)
Folkesong.
(John Lie.)
Folki kjæm seint men visst,
Derum tarv mi inki tvile,
Kjæm som ette Vettre-Kvile
Louv aa Blomar kjæm paa Kvist,
Kjæm som opi Vatn um Vaaren
Mæ ein Himmel i sit Fang,
Ny oss boren
Ljoar Sighvats Fridoms-Sang.
Statt so fram! Norske Folk!
Syn at du ti Fridom vakna,
Syn at du hev styrkna, rakna
Ti din Viljes sterke Tolk —
Fram i Byen, Bygde, Grenne
Tak din eigen Arv i Agt!
Menner, Kvende,
Upp ti ærleg Verk aa Vakt!
Kristiania, den 22de Juli.
Av eit Brev frå Nordland til ”Trønd.
BL”: Ja iår er det ei fårleg tid! Her
er enno idag — den 21de Juni, sol-
kvervsdagen — berre ein og annan
flekk, som er avtøyad; marki er tidna,
men kvat nytter det, når snøen ligg
Feet finn so godt som berre lyng og
eikor dauvsini upp i lidom; ellest er
det mest inne og tærer på talgi (det
hev ingi talg att no, kann de trut)
Det er beit og tang og tare, annan
mat finnst her ikkje åt feet no fyrutan
hjå meg, som hev litengrand att, då
eg hev berre ei ku. Eg skynar ikkje
kor det vert med Nordland iår! Her
i Lofoten sår me ikkje korn, men set
potetur. No held dei på her og mokar
upp potetrutarne sine, ja mokar snøen
av, skynar du! Her vert sjølvsagt
plent uår, um veret vert noksogodt
heretter. Det alra verste er, at me
ikkje fær oss torv; for myrarne er det
alnevis med snø paa endå. Skal so
fatikmannen kjøpa både maten og
brendslet og attåt slagta ned buska-
pen sin fyr høyløysa, so skynar de,
korleids tilstandet vert. — Ja, eg er
full av sorg fyr framtidi; handelsmen-
nerne giv ikkje nokot paa borg, men
berre stemner og driv inn og gjer
galet verre.
Det vert vel hardare og hardare
rider åt Selmer & co. og no i desse
”frostår!” Det er makelaust til men-
ner, som ikkje skal gå sin veg! Men
dei fær tidsnok, det kann dei forlata
seg. på.
J. Sverdrup kom att fraa Larvik um
Tiaurdagen. Um Onsdagen reiste han
paa Kongsvinger-Jarnvegen til Tyskland.
Kristofer Janson hev fengje Bod fraa
Amerika, at dei vil hava honom til
Prest, stend det i eit Blad. Han hey
svara ja, um dei trur han god til det,
og so hev han sagt ifran um sine kyr-
kjelege Meiningar.
J. Belsheim som hev voret Prest hev
gjeve ut ei Bok mot Veto-Skrirtet til
Fakultetet. Erik Vullum kjem nok og
med ei slik Bok.
Nikolai Sørensen skal
Fengslet den 15 August.
ganga inn i
I Fredriksstad Lev det endaa ein
Gong voret Storskoft: det var Arbei-
dararne paa Stang & Breckes Bruk.
Eigararne sette seg imot i det lengste,
tenkte og aa faa seg nye Arbeidarar
fra Sarpsborg, men det vilde ikkje gaa,
og so maa dei nok gjeva Arbeidararne
det, dei krev.
Brand hev det vore paa Moss, der
strauk med 39 Hus, og i Kristi-
Her brann Snekkarverkstaden
2 Mann vart skamfara.
det
ania.
”Sylvan;”
Paa Lur og Langeleik er det ein Slags
Eksamen paa Ulefoss Sundagen den 7de
August Kl. 3 Ettermiddagen. Der er
4 Præmiar for kvart Spilet: 15 Kr,
PAKT LOKr., og 5 Kr.
I Malmø er det no stort Landbruks-
møte og Framsyning (Utstilling) av
Landbrukssaker.
I Likbrennings-Laget i Danmark
det 1703 Medlemer.
Den l4de Juli, Dagen daa Bastille-
Fengslet i Paris vart storma i 1789, er
Frankrikes Fridomsdag. dIaar var det
som vanleg stor Fest. Største Glansen
stod det av Her-Mynstringi paa Long-
champs ved Paris. Der møtte Præsi-
denten og Tingformennerne og Mini-
strarne og alle høge Embættesfolk fram
og ei uhorveleg Mengd med Folk. Det
var 16,000 Mann Fotfolk med i Mynst-
ringi.
Paul de St. Victor, vidkjend fransk
Bokskrivar er daaen.
er
I Nordafrika (Algier og Tunis) reiser
Mohamedanararne, seg imot Fransmen-
nerne.
I Bulgaria hev Fyrsten fengje 7 Aars
Einvelde. Tinget maatte gjeva honom
det — ellest vilde han ikkje styra lenger.
Den helige saga og kjørkjesaga,
fortalt (efter Millers og Tangs store
bibel- og kirkehistorie), på landsmål av
0. J. Høyem, eit verk på minst 489 store
tettrykte oktavsidor, vil straks koma heilt
frå pressen og seljas, i vakkert ind-
bunden stand, for 6 kr. Men då det
berre er eit lite restoplag, eg har, kjem
verke knapt nok i bokhandelen. Ved
i betalt brev å sende meg 6 kr: og
greid adresse, vileg straks sende verke
pr. post og tillike sjølv betale post-
pengarne.
10 bøker sendes frit for 55 kr
HE få Na oa
Deler: å; 0 ESA
Dr, å er LI 50 øre
1 bok (som sagt), 2, 6 kr.
Eg innestår for, at ikkje ein ein-
aste ein skal bli narra ved å sende
meg pengar førreåt. Elles tek eg au
imot førutmelding og sender bøkerne,
føræn betalingja kjem. Då både prestar
og lærarar vil finne rik hjelp i dette
sagaverk. dels ved å lesa op utur det,
dels ved å fortelja etter det på sku-
len og åt konfirmandom. skul: de det
vera vel, om eg kunde få desse rest-
bøkerne utover lande på denne måten.
Her var nokre. som i desse 21), årom
sa, at dei vilde råde seg dette mit
største bokarbeid. når det kem hellt ut;
desse må derfor no passe seg, likso
andre, som endeleg måtte vilje ha det;
for eg sender etter tur og har ikkje
eingong bok åt 5te kvar færar ilande,
om so ingen annan vilde ha ei einaste
ei. Det følgjer førreord, tidartavle og
noggran indhaldsliste med. so bokja
er let å kaste op i.
Med det same skal eg segja mål-
venom mine, at eg ser meg nøyd til
å løyse op «Skuleboksamlage* og standse
spå bondebarnets bokmål* no i denne
somar, fordi ei stor og uventa økono-
misk ulykke for nokre vikor sidan
råma meg. Des meire vel vil dei gjera,
som no hjelpe meg av med resten av
eit bokarbeid, som har lagt band på
al mi fritid i minst 4 år.
Trondhjem 14 Juli 1881.
J. Høyem.
Lysingar.
Skreddar I. SANDBO
bur i Kongens Gaie No. 12
Han gjer alt, som høyrer Skreddarhand-
verket til, baade pent, sterkt og billegt.
Østlandsk Tidende
er Landets billigste frisindede Dagblad.
2 Kr. 16 Øre for Kvartalet med Postpenger.
Gratis medfølger: Søren Jaabæk, en Lev-
netsskildring af N. 3. Sørensen.
Nordmanden
udkommer i Kristiania. Bladet kan tinges
fra Iste Juli. Den koster fra denne Tid og
til 31 Desemberi > : , 265.101
Ekspedition Torvgaden 5 b., Kristiania.
Til Amerika.
% For I Dollar
kann ein i Amerika faa til seg sent:
anten Fedraheimen i8 Maanadar
elder Nordmanden 10724
elder Østlandsk Tidende i 3"
For 2 Dollars
anten Fedral. og Østl. Tid. 5 Maanadar
elder Fedrah. og Nordm. 9
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
