- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
45

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stuerne knirken eller raslen; det er sjælenes klage eller den
måde, hvorpå de melder deres nærværelse.

Er der så end sjæle, der lider i skærsilden, mange,
mange lider andre steder og helt andre smærter end den
svidende ilds pine. I Schwaben er det almindelig tro, at
hvor mennesker her i verden har levet og syndet, må de
også efter deres død lide for, hvad de forbrød. Man kan
i sit hjem høre dybe suk uden at blive klar over, hvorfra
de kommer, det er sjæles klage. Langs med landeveje i
Bretagne er der hækker af tornblad. Det traf sig, at en
mand fra købstaden kom i besøg, og mens den fremmede
fulgtes med sin vært, slog han tankeløst med stokken i
hækken. Da greb bonden ham hårdt i armen, idet han
udbrød: »lad den leg fare! tænk på de tusinder af sjæle,
som hær lider deres skærsildspine, og forstyr dem ikke!«
— Går man gennem en tornblad plantning, må man altid,
inden man begynder sin gang, göre nogen stöj, hoste f. eks.,
at sjælene kan flytte sig. Ligeledes bör man altid sige,
når man skal til at høste korn, førend man begynder:
»er her døde tilstede, fred med deres sjæle!« Man forbyder
börn at skære grene af hækker, at kaste sten ind i buske,
og man vogter sig for at træde i de visne blade på vejkanten,
der kunde bo sjæle blandt dem.

Sjælen kan udstå sin lidelsestid i en stendynge, og må
vente i den, til dyngen bliver så höj, at man derfra kan
se klokketårnet paa den Hellige Jomfrus kapel; derfor
kaster hver vandringsmand, der går forbi, medlidende en
sten på graven, så kortes ventetiden for den, som bier og
lider. Eller den kan sidde i et halvt udgået træ, der står
langt borte fra menneskelige boliger ude på den øde, sorte
hede. Sjælene kan bo i huller, hvor bønderne slår gærdestavrer
i, og de pines, når en stavr slås fast; i vejens
spor, ad hvilke den tunge fragtvogn kommer kørende;
lytter man, kan man høre deres sagte klagen, når hjulene
skurer mod vejens grus. De har plads i knuderne på
bortkastede halmbånd; man må derfor altid løse knuden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free