- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
46

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inden man kaster et sådant på ilden. Sjælene kan være
lænkede til fejekoste, til halmknipper, de kan bo på
møddinger, under husets dörtrin, foran eller bagved dören
eller porten. Vil man skåne sjælene, må man aldrig træde
hårdt på dörtrinnet eller kløve brænde på det, eller kaste
vand ud over det, ikke smække med döre eller porte, det
volder dem smærte. Hviner en hængsel, er det en sjæls
smærteskrig; smöres den, hører lidelsen op. Somme sjæle
får enden af kedelskeden, stangen eller lænken, hvori
gryden hænges over ilden, anvist til bolig, man er derfor
nöjeregnende med at fæste den höjt op over ilden, så lider
de mindre. I Allesjælestiden bor de jævnlig skarevis under
husets gulv.

Klirrer skeer Allesjælesnat er de døde sultne; er vandgryden
på skorstenen bleven tom, har sjælene tvættet sig
i den; springer dören pludselig op, er det for at give
plads for de døde. Igennem ildens knitren og brummen
høres deres suk og klager, og vågner man om natten og kan
ikke finde ro, er det sjæle i pine, der beder om de levendes
forbön.

Er menneskers lidelse i levende live mangeartet og
bitter, kårene er ikke lettere for de døde. Hør nu!

Der fortælles om nogle fiskere, der stod under den
hellige biskop Theobald, at de et efterår havde sat deres
garn ud. De trak dem op med besvær og istedetfor fisk
var det en isklump, de fangede. Det var dem ikke
ukært, thi biskoppen havde en dårlig fod og kunde håbe
at få stor lindring ved hjælp af isens kulde; de bragte
altså deres fangst til biskoppen, som med tak modtog
gaven, men da han vilde bruge isen, hørte han en røst,
som sagde: »jeg er en sjæl, der for mine synders skyld
pines i denne kulde, men jeg kan løses, om du uden
afbrydelse i tredve dage vil læse tredve messer for mig.«

Biskoppen var barmhjertig og begyndte straks, men da
han var færdig med halvdelen og gjorde sig rede til at
fortsætte, opkom der ved djævelens tilskyndelse et voldsomt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free