Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev skinnende hvid, og hans skikkelse svandt som
morgentågerne.
Så gik de hjem og jordede deres døde.
En anden historie fortælles om en fattig alpebonde,
der blev så fortvivlet over sin vanskelige stilling, at han
med et reb i hånden gik ud i skoven for at hænge sig.
Som han dær søgte sig plads, mødte han en mand af
kæmpestörrelse, iført gammelfrankisk ridderdragt, og som noget
hånlig tiltalte ham: »nå, min ven, du er nok i forlegenhed?
Vil du have penge og gods i overflod, behøver du
jo bare at lide lidt kulde; du kan jo få min plads som
skattevogter deroppe på fjældet, du kan blot iføre dig
varme klæder, om du er bange for at fryse.«
Bonden tænkte på sine fattige kår, og det endte med,
at han gav den iskolde ridder håndslag, hvormed sagen
var afgjort. Da han atter kom til sit hjem, mødte tre af
börnene ham og meldte, at de havde fundet en pose med
guldpenge, — så var jo al nød forbi.
Velstand kom, årene gik, bonden så både börn og
börnebörn omkring sig, men glemte ikke at lade sig
forfærdige en varm dragt, som han befalede sine börn skulde
lægges i ligkisten hos ham. Han døde omsider pludselig,
og alt skete efter hans anordning, og om aftenen, da
bedeklokken var ringet, så de bonden, iført sin lodne, varme
vinterdragt, gå op ad bjærget mod dets top for at afløse
ridderen. Måske han sidder der endnu!
Gemsejægere fortæller nu og da, at de oppe på bjærgtinder
har sét mennesker indefrosne i sneen, så kun deres
hoveder stak frem, det er naturligvis skattevogtere.
Når da en hvilestund kommer for disse stakler, så
søger de sæterhytterne. I Brandenbergerdalen i Tyrol kom
en juleaften en mand ind. Han var iført tykt og svært
vintertöj og bad sæterens ejer om i den tilstundende nat
at varme sin stue så stærkt som muligt, han skulde ikke
komme til at fortryde det. Bonden, der først var lidt
betænkelig, sagde dog til sig selv: »å hvad, det har vel ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
