- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
69

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og drömmer om hvide skikkelser, der svæver forbi ruderne
med hele favnen fulde af »morti« ɔ: døde, som i disse
dage er enstydigt med gaver. Ja, börnene sover, men
deres forældre våger og har travlt med at ordne og
fordele gaverne. Vi sov og var jo visse på, at vågnede vi,
blev vi kradset under fødderne og mistede ovenikøbet
gaverne, der var tiltænkt os.

Når så fader og moder var færdige med fordelingen og
havde gjort deres bedste for, at ingen skete uret, gik også
de til hvile.

Så snart dagen brød frem, vågnede vi, ja, tit længe för;
nu var vi ikke bange for de døde, men sprang i bare
skjorte ud af sengen for at søge efter gaverne fra natten.
Ih men dog! — hvor var bakkerne blevne af? Ingen af
dem stod på sin plads, en under sengen, en på bufetten,
en bag lænestolen. De slemme døde! Hvad gik der dog
af dem? De gjorde os jo helt forstyrrede.

Tilsidst fandt dog hver af os sin bakke.

Man må antage, at sicilianske börn har stærke nerver,
stærkere end nordiske.

*



DE DØDES MESSE.



I Vestnorge er der et sagn om de dødes kirkegang.
På et udskær ligger en gammel forfalden kirke. Engang
har der vel boet mennesker derude, men det er så længe
siden, at ingen levende mindes det, kun kirken vidner om,
hvad der har været. Hver midsommersdag rejser præsten,
til hvis sogn den øde klippe hører, derud og holder
gudstjeneste. Om der er en enkelt vejrbidt fisker i kirken eller alle
stolestaderne er tomme, bekymrer han sig ikke om, han
synger, messer, prædiker og beder som ved en sædvanlig
gudstjeneste, og igennem brændingens bulder og vindens
susen kan høres som suk af forpinte menneskehjærter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free