- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
70

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det er havets døde, unge, gamle, mænd, kvinder, som den
dag holder deres kirkegang.

»Selv kunne vi ej bede, men livets stærke røst
kan endnu os husvale med Jesu milde trøst!«


siger de og sørger, da præsten forsömmer at komme ud
til dem.

Dette sagn er udsprunget af den samme tanke, som
klinger igen fra de mange fortællinger om de dødes
messe Allehelgen- eller Allesjæles nat: alle, der ikke er
gået ind i himmerigs glæde, ikke blot mennesker, der hær
i verden tumles omkring »blandt håbets og frygtens de
stridige ting«, men alle sjæle i pine, alle hjemløse og fredløse
sjæle trænger til evangeliets mægtige trøst og søger
den, såsnart den undes dem.

Inde blandt Savoyens Alper ligger i en øde dal et kapel
langt borte fra menneskelige boliger. Nu og da kommer
en ensom vandrer der forbi, knæler på dörtærskelen og
læser et fadervor. Ved midnatstide kan man i den nærmeste
bjærgby høre kirkeklokken ringe. Alle véd, hvad
det betyder, det er de dødes messe, sjælene kommer
ned fra fjældet efter deres rundvandring, de er hvidklædte,
tæt tilslørede. I kirken er alle lysene tændte, men fortæres
ikke, og de døde knæler på stengulvet og beder uden
ophør. Atter høres klokken ringe, det er når præsten
opløfter hostien, straks efter er messen forbi, og det bliver
igen mørkt og stille i dalen, men ikke let vover nogen
vandringsmand sig ved nattetide nær til kapellet for
Madonna degli Olmetti i den ensomme dal.

Sagnene gentages rundt om fra. I Bretagne fortælles,
at alt sker som når de levende går i messe, alteret er
oplyst som ved de store fester, de døde beder, men bönnen
bærer ingen frugt; når morgenrøden bryder frem, forsvinder
alt, men den som, selv levende, overrasker de døde og
opdager deres hemmelighed, må dø.

Allesjælesnat er der uro og bevægelse i alle katolske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free