- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
150

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150 H. F. FEILBERG

dette hældte hun noget i køernes drikke og lagde sølvet
på vandbøttens bund.

Så gryr det efter den lange nat omsider ad dag,
juledagsmorgen. Den som kommer først op af husets folk,
skænker de andre en dram på sengen. Man vogter sig
for at gå fastende ud, og kvinderne kappes om, hvem der
først kan få sine køer tilvands, thi dermed følger lykke.

Samtidig hermed, eller i alfald kort derefter, indfandt
gutterne i nabolaget sig for efter tur at føre gødselen ud
af fjøset, mens jenterne fra fjøshjalet, deres sengested ude
i kostalden, sang kærlighedsviser.

Såsnart gutterne var færdige med deres arbejde, sang
de i kor:

Tråd, nytårs tråd,
om den er aldrig så grå,
om den er svart som köl
skal jeg vaske den sjöl.

Jenterne måtte da, så godt de kunde, imødekomme
gutternes poetiske udfordring; de havde lavet en mængde
tråddukker, der blev uddelte, dels som belönning for
det udførte arbejde, dels som tegn på god forståelse, og
var der den gut med, som pigen om aftenen havde drömt
om, og da skjorleærmet havde ligget efter ønske, vidste
hun at passe det således, at han foruden den reglementerede
tråddukke fik dusinet fuldt.

Derefter måtte hele flokken ind i stuen for at smage
på julekosten, der endnu stod på bordet, og desuden trakteres
med øl og brændevin. Inden de atter forlod huset,
måtte i det mindste én juleleg prøves, som f. eks. »Bru,
bru breie«, vor »sol-og-måne leg«, hvortil alle deltagerne
synger i kor:

»lad spela, lad spela bruden den breide,
bruden ligger i bröstet over heide;
nagler, stolper, tråd og alle gode greide;
vismænd, ifjor fo’r eg her fram,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free