Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Filosofien i Finland - 2. Nyere, empirisk filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
De nærmeste motiver for kunstvirksomheten kan være rent enkle behov
av at tilfredsstille et lystbegjær og fri sig fra det som byr imot. Men
meget snart blir utløst sammen med disse motiver ogsaa en hel del
andre sjælelige dispositioner som gaar ut paa at binde lysten fastere til
bevisstheten, øke den og dype den ut, samt likeledes omvendt at
mangfoldiggjøre de avvergende bevægelser mot truende ulyst; en metode som
fører til at man søker at dra flere og flere av sine medmennesker ind i
sine sindsrørelser. Det merkes allerede paa de lavere trin for kunsten, da
naar kunstneren sigter bare paa de nærmeste omgivelser. Men særlig
gjør disse motiver sig tydelig gjældende der som livet har faat høiere
former og kunstneren producerer sig for en idealt opfattet, ikke tilfældig
skare av tilskuere eller tilhørere.
Hirns studier er skikket til at føre æstetikkens grundproblem nærmere
dets teoretiske løsning. Hans arbeider er sterkest i de partier som har
kunsten i dens elementære form, skjønhetssansen i dens primitive ytringer
til gjenstand; gjennem talrike iagttagelser røber han god forstaaelse for
menneskets fantasiliv i den tid og i de kredser der man gjør sig
spiritualistiske forestillinger om stoffet og materialistiske forestillinger om sjælen.
Den teori forfatteren utvikler, skulde jeg være tilbøielig til at holde for
væsentlig ret; den burde bare kanske utfyldes psykologisk i et par punkter.
Det kunde hævdes en større elementær virkekraft for visse momenter som
er optat i bestemte kunstformer, momenter som medfører hos utøveren og
vækker hos tilskueren direkte lystoplevelse; saadant som rytmisk
bevægelse, farveharmoniske, musikalske og logisk-apperceptive oplevelser. For
det andre savner jeg en værdsætning av den rolle som erindringen spiller
for kunstverkers tilbliving. Den platonsk-aristoteliske efterligningsteori er
naturlig for trang, men indeholder, ret opfattet, en træffende henvisning
til det emotionale hukommelsesliv. Mindet om at ha hat glæde av visse
oplevelser, visse former, visse bevægelser, driver fantasien hos individet
til at producere i lignende retning. Resultatet er et kunstverk, med en
originalitet betinget ved individets evne til at utføre selvstændige
associationer over et givet emne.
Blandt de yngre finske filosofer har Henning Söderhjelm traadt frem
med endel publikationer særlig paa psykologiens omraade. Det
betydeligste arbeide er et selvstændig bidrag til granskningen av følelseslivet.
Instinkterna och det mänskliga känslolivet, 1913. Forfatteren, som staar i
ei visst elevforhold til Alfred Lehmann i Kjøbenhavn, har her behandlet
et noksaa uigjennemsigtig emne i evolutionistisk aand, og de studier han
har gjort, fortjener at bli paaagtet. Metodisk rigtig har han tydd til
instinktlivet som naturlig utgangspunkt for at floke op spørsmaalene om følelserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
