Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
vidualitetens selvstændighet. Treschow tar det begrep op i sin filosofi.
Alt som er til, er bygget op paa nogen sidste selvstændige enheter,
mo-naderne. Imellem dem, slik som de følger paa hverandre, er det en
ordning i trin og grader, idet de aandelige karakterpræg er ulike fuldstændig
forhaanden. Det gives saaledes i verdensindholdet en utvikling mot større
fuldkommenhet. Leibniz, som Treschow laante saa meget fra, har her et
møtepunkt med Steffens, som ved den tid det her er tale om, hadde
foredraget sin individualistiske tilværelsesopfatning og sine
utviklingsfanta-sier med saa stor applomb for danske tilhørere, og sikkert saaledes at det
heller ikke var gaat Treschows øre forbi. Det er imidlertid her den
forskjel, at mens utvikling for den Leibniz-Schellingske opfatning bare var et
tankebillede filosofen brukte for at tolke verden slik den tok sig ut for
en tilskuer, saa var det for Treschow en verdenshistorisk kjendsgjerning
som skulde forklares genetisk.
Utvikling forutsætter noget som blir, og noget som ændres. Paa
bunden ligger det spørsmaal:
Hvad er selvstændig og blir, hvad forandrer sig?
Det svar som Treschow gir, er en tankedaad av rang og gir ham
plads blandt dem’ hvis idéer fortjener at mindes baade i nordens og i
slegtens historie i det hele. Enkelthetene er det faste punkt i
tilværelsens strøm. Det virkelige blir synbart i det individuelle og har sin
høieste form i menneskepersonligheten. — Med en idéovergang som er typisk
for individualismen, glir problemet om tilværet tilsidst over i spørsmaalet
om det som har største værdi. Ogsaa det søker T. at løse.
Det første forsøk paa at greie problemet gjør T. i en avhandling i
Det kgl. danske videnskabernes selskab for 1807, trykt i selskapets Skrifter
i Kjøbenhavn 1810. Et dokument i historien om aandslivet i Norden.
Den har til overskrift: Gives der noget begreb eller nogen idé om
ens-lige ting? Direkte blir her det individualistiske problem holdt frem som
en nøtt at knække for tanken. Spørsmaalet blir merkelig nok tat op fra
den rent logiske side; det er en ære for vort teoretiske aandsliv, at det
dyptliggende problem i første omgang søkes oplyst gjennem en analyse
av nogen grundbegreper som tanken møter paa sin alfarvei. Den logiske
opgave som blir drøftet, er en paralel til det gamle diskussionsemne i
mellemalderen: nominalisme eller realisme1. Men rammen, som fra først
av var rent kundskapsteoretisk, blir snart gjort videre. Nye undersøkelser
paa jordhistoriens og biologiens omraade kom til. Nominalismen rettet
1 Se om dette punkt Prantl, Geschichte der Logik im Abendlande, 1855 ff. II 35, ff. III,
343 ff. Smlgn. E. Cassirer, Das Erkenntnissproblem, 1911 I, 245 fg. II, 55 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
