Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - c. Brødrene Ørsted. Naturfilosofi og retsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
for naturkundskapen, saa er det ikke dermed retfærdiggjort, historisk helt
at bryte staven over den. Det er grund til at mindes at den her nævnte
teoretiske forutsætning som arbeidshypotese just i tilfældet Ørsted feiret
skjønne triumfer. Ut fra dette principielle syn har han anet
sammenhængen mellem lys og elektricitet og dermed anticipert en av den nyere
fysiks mest følgevigtige indsigter. Og han har, ledet av samme trang til
at studere naturfællesskapet, utført de eksperimentelle forsøk som endte
med hans opdagelse om den elektriske strøms indvirkning paa
magnetnaalen, en videnskabelig iagttagelse som har ført til vor kundskap om
identiteten mellem elektricitet og magnetisme1.
Indflydelse fra Kant, men ogsaa fra Fichte, fra Schleiermacher og fra
Treschow foreligger hos Anders Sandøe Ørsted † 1860. Denne den
yngre av de to brødre Ørsted gjorde ikke ringere indsats i det danske aandsliv
end naturvidenskapsmanden H. Chr. 0. Den nationale danske
retsviden-skap blev grundlagt av ham, og ogsaa i Norge har det teoretiske retsliv
i den grundlæggende tid for nu 100 aar siden og fremefter gjort sterke
laan fra ham i avgjørende synspunkter2. Saa meget mere interesse
har det at lære den filosofiske side av hans utvikling og hans personlighet
at kjende. Som allerede nævnt ovenfor, gav A. S. Ørsted i et
ungdomsarbeide en fremstilling av filosofien hos Kant, særlig av hans praktiske
filosofi. Standpunktet overfor Kant er i denne tid avgjort tilhængerens,
og den elevation og principfasthet i tænkningen som udmerker den store
tyske filosof, gav Ørsteds personlighet et stempel for livet. Ogsaa Fichte,
som blev hans personlige ven, paavirket ham, men dog paa et mere
av-grænset omraade. Det dreier sig særlig om det selvstændige grundlag
Fichte gav retsfilosofien overfor etikken. Med kritik vendte A. S. Ørsted
sig mot romantikken som tankeretning og mot de spekulative baner som
filosofien slog ind paa med Schelling og Hegel.
Den opgave det tilfaldt A. S. Ørsted som dommer og autoritet i
teoretiske spørsmaal om retslivet i hjemlandet, utviklet hos ham et aapent syn
for den rike mangfoldighet som livet byr paa. Saaledes undgik han faren
1 Om H. Chr. Ørsteds avhængighet av Kant, ogsaa i naturvidenskapen, særlig i
kosmo-fysikken; om det plausible grundlag for hans rent dynamiske naturopfatning; om hans
videnskabelige fremsyn og navnlig om det planmæssige i hans arbeidsmetoder, se en
avhandling av C. Christiansen, H. C. Ørsted som naturfilosof, trykt i Oversigt over
det kgl. danske videnskabernes selsk s forhandlinger 1903, no. 4, s. 473 ff. Av Ørsteds
arbeider fortjener i denne sammenhæng særlig at fremhæves hans studie fra 1812
An-sicht der chemischen Naturgesetze.
2 „Det er paa ham den norske retsskole hviler", Fr. Stang i artikelen Retsvidenskapen,.
Det kgl. Frederiks univ. festskrift 1911 II. s. 67 fg. Se Ofrsaa samme forf. Norsk
formueret 1911 I, s. 124 ff. Om A. S. Ørsted som retslærd se videre C. Goos, A. S.
Ørsteds betydning for moral- og retsfilosofien samt strafferetsvidenskaben 1904, 1906.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
