Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 18. Kundskapsteoretisk og æstetisk idealisme, teorier om livets historie og tilværelsens maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
fii.osofien i norden.
353
ved opmerksomheten om en aandelig energi som noget selvstændig
i forhold til den psykofysiske energi, finder et bevis for denne
elementære forskjel deri, at »den psykofysiske energi kun langsomt og
motstræbende følger efter, hvor den aandelige fører an«. — Det er i
sandhet en paastand av ikke ringe psykologisk bærevidde. Men det
eksempel som E. fører frem, gir hverken nogen prøve paa en specifisk
aandelig energi eller nogen idé om en gradmaaling for korrelatet, den
psykofysiske energi. Hvad er overhodet ment som videnskabelig fælles
for de her i konkurrenceforhold tænkte to energier forf. taler om1. For
forfatteren er s. 180 fg. opmerksomheten en psykisk energi i ren form,
en energi som behandler reproduktionen som et materiale. Med en slik
teori staar E. langt bak alt det arbeide som i vor tid gjøres med
omhyggeligste metoder for at trænge ind i det fysiologisk-psykologiske grundlag
for opmerksomhetstilstander, reproduktionsutvalget samt følelseslivets og
aktivitetsinstinktets rolle ved de processer det her dreier sig om. Det blir
dog lovlig naivt her enkelt at konstruere frem nogen skilte funktioner.
E. side 182 fg.: »Vi maa tænke os, at den psykofysiske energi utfolder
det sanselig-kvalitative som et givet materiale for den aktive bemerkelse,
før denne som utslag av den psykiske energi træder til og benytter dette
materiale som led og midler til erkjendelse og bestemmelse av forhold«.
Unegtelig en elegant fordeling av rollerne! Kjøreren læsser varerne ut
av vognen. Like ved staar kjøbmanden, som saa assorterer disse varer for
opstillingen i butikken. Ja, naar en bare visste noget om at det virkelig
gik saa for sig i sjælelaboratoriet! I sammenhæng med forfatterens
psykologiske misgrep staar en viss for naturvidenskapen fremmed betragtning.
Det just omtalte syn paa opmerksomhetens arbeidsmaate bunder f. eks. i
at han overser loven om energiens konstans. Tænkningen hos E. synes
at ha utviklet sig under en for livlig omgang med ord. S. 214 heter det:
»Gjenstanden kan ha uvæsentlige tilfældige egenskaper, som varierer hos de
under samme begrep henhørende forskjellige enkelgjenstande, mens begrepet
kun optar i sig de kjendemerker som gjenfindes i dem alle og derfor er
væsentlige. Vi kan bestemme guldets egenvegt; men det vilde være
nonsens at tale om egenvegten hos begrepet guld.« Er det fordi
egen-vegten er noget tilfældig kanske, noget som ikke gjenfindes i alle
guldforekomster? Eller hvad er meningen2? Nu, en liten logisk bommert
1 Sammenlign ordet om den aandelige energi som maa overvinde den psykofysiske
energis motstand eller træghet. Se ogsaa s. 182 fg. Skal vi indbydes til i diskussionen
at gjøre tilbakeskridt til tiden forut for selve Descartes?
2 Jeg gaar ut fra at forfatteren ikke har ment den banalitet, at selve lydbilledet eller
tankebilledet guld som rent psykisk funktionsindhold ikke hører hjemme i nogen
vegt-skaal.
Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1918. No. 1. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
