- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
189

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Statshusholdning og offenlige Byrder - Tolden og Stænderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189

gav fuldstændig Frihed for den Handel med Udlandet, der er
saa nødvendig for Landet med dets nordlige Beliggenhed og
ensidige økonomiske Vilkaar, og hverken vilde lede Landets
økonomiske Kræfter i forkert Retning eller utilbørlig tynge det
Forbrug, der trænger saa meget til at udvikles. Finlands
Toldtarif staar uendelig højt f. Eks over Ruslands, ja selv over
Frankrigs, Tysklands og Sverigs, ved ikke at beskatte
Livs-fornødenheder som Korn, Kød m. m. saa vel som ved at
fritage eller i alt Fald kun lavt beskatte Raaprodukter og
Hjælpemidler for Industrien. Men i ethvert Tilfælde trænges der til
ny stor Reform, og denne burde søges gennemført trods alle
de Vanskeligheder, der skriver sig fra Forholdet til Rusland.

Det er ikke Mangel paa Indsigt og god Vilje hos
Stænderne, der har ladet Toldtarifen staa tilbage i de øvrige
Reformers store Periode. Mere end en Gang, fra det første
Stændermøde 1863—64, have Stænderne anmodet baade om
Nedsættelser i Retning af Frihandel og om at blive tilstaaet
Indflydelse paa denne den vigtigste af alle Skattebyrder. At
det overlodes den svenske Konge endnu ved Regeringsformen
af 1772 alene at bestemme Toldsatserne, at dette var
indbefattet i den saakaldte økonomiske eller administrative
Lovgivning, var, fordi det den Gang var anset for et særegent
Privilegium at kunne handle paa Udlandet. De gamle Konger
havde særlig beskyttet de udenlandske Handlende, og disse
havde betalt derfor. Endnu var Tolden ogsaa kun en ganske
ringe Del af samtlige Skatter og Indtægter. Stændernes
Indflydelse var heller ikke helt udelukket; de bevilligede oftere
særlige Forbrugsafgifter. I Finland udtalte Kejseren nu i hans
Trontale af 1863, hvor der omtaltes, hvad en organiserende
Komite skulde udrette, at navnlig de almindelige
Grundsætninger for Toldtarifen skulde fastsættes af ham i Forening med
Stænderne; men det er en af de gode Hensigter, der aldrig er
bleven udført. Kun ved Tolden paa Tobak har Stænderne
gentagne Gange kunnet vedtage en „bevillning", ligesom de
have kunnet votere indenlandske Afgifter af Brændevin og Malt.
Tværtimod at tænke paa Indførelsen af denne naturlige og
ønskelige Ret for Landet selv at vedtage sin vigtigste Skat, er
det nu de særlige russiske Interesser, der gør sig gældende i
St. Petersborg, som allerede have forlangt Indrømmelser, der

Tolden og
Stænderne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free