Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
27
gende så hun ham stikke det tynnhårede hode op for
atter at dukke; dette bortkailte hennes tanker, hun
viide ikke se, men hun så, og der — nætop som alle
de andre var dypt grepet, mange i tårer — forfærdedes
Petra ved at se Pedro stige op, men stivne, åpne munn
og øjne, bli klomset, uten ævne til at sætte sig eller
flytte sig; ti overfor ham stod Gunlaug ret op i sin fulle
højde. Petra gøs ved at se henne; ti hun var hvit som
alterduken. Hennes sorte, krusede hår syntes at rejse
sig, mens øjnene pludselig fik en frastøtende kraft, som
kunde de sige: »Bort fra henne, hvad vil du henne!«
Han sank også sammen på bænken under dette blik,
og en stund efter listet han ut av kirken.
Siden fik Petra ro, og jo længer det skred frem, desto
stærkere kom hun med. Og da hun vændte tilbake
efter at ha git løftet, og gjænnem gråt så til Ødegård,
som den der stod alle hennes gode forsætter nærmest,
lovte hun i sit hjærte at hun ikke vilde gjøre hans tro
til skamme. Det trofaste øje som så lysende tilbake på
henne, syntes at be om det samme; men da hun var
kommet på sin plass og ænnu en gang vilde finne ham,
var han borte. Hun gik snart hjæm med moren, som
undervejs lot falle: »Nu har jeg gjort mit; •— nu får
Vorherre gjøre sit.«
Da de hadde spist sammen, de to alene, sa hun videre,
idet hun rejste sig: »Så får vi vel gå hen til ham —
præstesønnen. Skjønt jeg ikke vet hvad det blir til,
det han farer med, så har han vel ment det godt.
Tag så på dig igjæn, barn!«
Vejen til kirken som de to så ofte hadde gåt sammen,
gik ovenover bven, men på gaten hadde de aldrig før
gåt sammen; moren hadde vel næppe været der, siden
hun var kommet tilbake. Nu bøjde hun imidlertid ned
på gaten, hun vilde gå hele gaten igjænnem, hun vilde
gå den med sin voksne datter!
Om eftermiddagen på konfirmationsdagen er en
sådan liten by på vandring, enten fra hus til hus på
lykønskning, eller op og ned ad gaten for at se og sees.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
