Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
43
lå over de lyse slott hvori hun bodde. Hun levde op igjæn
møtet fra igår, hvært ord, hvært blik, hvært håndtryk,
hvær kyss; hun vil de gå hele fremgangen efter fra møte til
avsked, men kom aldrig til ænde; ti hvær enkelt
erindring blånet bort i drøm, og alle drømme kom
tilbake med forjættelse. Så søt nu denne var, måtte hun
skyve den fra sig, for atter at kunne huske der hun
slåp; men straks hun husket det, var hun atter borte
i det vidunderlige.
Da hun ikke kom ned, tænkte moren at hun igjæn
hadde tat fat på læsningen, siden Ødegård var kommet
lijæm; hun fik sin mat op og skulde være i fred den
hele dag. Først mot kvællen rejste hun sig for at gjøre
sig rede; hun skulde gå sin kjærlighed til møte. Hun
tok på det beste hun ejde, hele sin konfirmationsstas;
den var ikke rik, men det følte hun først nu. Hun
hadde hat så liten sans for pynt. men fik den idag; det
ene stykke gjorde det annet styggt, til de rette
stykker var sammenfunnet, og da var dog det hele ikke
smukt! Idag vilde hun ha git stort for at være den
skjønneste — med ordet gled en erindring in som hun
avviste med hånden; intet, intet måtte træ nær, som
turde gi uro. Hun gik selv stille; sagte ordnet hun et
og annet på sit værelse, da tiden ænnu ikke var der.
Hun åpnet vinduet og så ut; røde, varme skyer lå i
lejr over fjællene, men en kjølende strøm slog in med
budskap fra den nære skog. Ja, nu kommer jeg! hun
gik ænnu engang tilbake foran spejlet, for at hilse på sin
brudefølelse.
Da hørte hun Ødegårds stemme nedenunder hos
moren, hørte at der blev vist ham hvor værelset lå; han
kom for at hænte henne! En unselig glæde slog op
om henne; hun så ut over alt, om det stod i orden for
ham; derpå gik hun mot døren.
»Kom in!« svarte hun sagte på den sagte banken,
og trådte selv et par skridt tilbake.
Den samme morgen hadde Ødegård, da- han ringte
efter kaffe, fåt høre at kjøbmann Yngve Vold allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
