Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Fiskerjænten
nen. gå den,« føjde rådsdrengen til. — Provsten så på
ham: »Så mener du, dette ikke er den første hun har
laget?« — »Nej — hvorledes kunde ellers folk være
kommet op til henne?« — »Er det længe du har visst,
at der kom nogen til henne?« — »Ikke for i vinter, da
hun tok på at bruke lys; det fallt mig ikke før in at gå
hitned.« Provsten spurte strængt: »Altså, du har visst
det den hele vinter; — hvorfor har du så ikke før sagt
det?« — »Jeg tænkte, det var en av husets folk der var
hos henne; — men da jeg igår nat så henne på stigen,
skjønte jeg først det måtte være andre. Hadde jeg før
skjønt det, hadde jeg også før sagt det.« — »Ja, det er
klart nok hun har skuffet os alle!« — Signe så bønlig
op. — »Hun burde vel ikke ligge så langt fra folk,«
mente rådsdrengen; han viklet stigen op. — »Hun burde
ikke ligge længer nogensteds her i huset,« sa provsten
og gik, de andre efter. Men da lian var kommet ned og
hadde sat lyset fra sig på bordet, kom Signe og kastet
sig in til ham .... »Ja, mit barn, dette er en hård
skuffelse.«
En stund efter sat Signe i sofahjørnet med et
lomme-tørklæ for sine øjne, provsten hadde tændt sin pipe og
gik hurtig op og ned. Da hørte de skrik i kjøkkenet,
fart i trapperne, sprang over gangen ovenpå; de ilte
hegge ut: der var ild på Petras kammers! Av lyset
var vel fallt en gnist i kroken — ti derfra var ilden
kommet — hadde i et øjeblik dradd sig opover
vægg-tapetet og nådd træværket om vinduet, da den biet
set fra vejen av en fremmed, som straks hadde løpet in
i ildhuset til dem der vasket. Ilden blev snart slukket;
men på landet, hvor alt har sin jævne gang år ut og år
in, bringer enhvær avbrytelse sinnene i oprør; ilden er
deres største og farligste fiende, aldrig ute av deres
tanker, og når han så kommer og en nat stikker hodet op
av avgrunnen og slikker fræsende efter rov, skjælver
man og finner ikke mere ro i uker, somme ikke mere i
sit liv.
Da nu provsten og datteren stod sammen i dagligstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
