Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127 Fiskerjænten
var ildrød. Men hun trådte straks frem, skjønt hun
skalv, så hun måtte holde sig fast ved en stolrygg, blev
så likblek og begynte:
Han fik ej lov til at lægge ut,
hans far var gammel, hans mor var svag,
og bruket voksede dag for dag: —
»Hvad vil han også på vikingfærden?
Her har han alt som kan ønskes i værden.«
Men gutten længtes, når skyen jog,
da så han kjæmper til slaget drog.
Og gutten længtes, når solen sken,
da så han kongen i hallen tren.
Han stod, han glæmte at gjøre gagn,
han stod og tænkte på gamle sagn.
Det var en morgen, avsted han drev
mot ytterste skjær, mot det åpne hav,
at se på leken om strand og rev
og høre det døn som kampen gav.
Det var en dag i den første vår,
da stormens røst over landet går:
Du må ikke længer islagt sove! —
Da så han syn som gav lyst at vove.
Der lå et langskib i stålgrå vig,
det hvilte ut efter stormens krig.
Dets sejl var bundet, det selv fortøjet,
men syntes derved ej vel fornøjet;
ti sejlet rykket, og masten rystet,
og skibet huggede skum med brystet.
Ombord man tok sig en liten pust;
man sov, hvad heller holdt måltid just.
Da hørte de ned fra klippen råbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
