Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
men netop da vendte Provsten sig foråt gaa fra Alteret
forbi hende md i Sakristiet; hun styndte sig atter ind
i Stolen og fatte fig saa yderlig fom mulig; Signe
havde ladet sit Slor falde. Dette gjorde Petra ondt.
Hun faa udover Menigheden, der fad pakket i de hoje
Trcrstole, Mamdene til Hsjre, Kvinderne til Venstre;
deres Aande laa over dem i svcrvende Taage, paa
Vindojerne var tommetyk Is, de tungt staarne Trcr
billeder, den sicrbende, sucrre Sang, de indpakkede Men
nester, det Horte tilfammen, det var haardt og
fjernt, hun hustede fine Naturindtryk fra hin Efter
middag, hun forlod Bergen; hun var ogsaa her kun en
rced Gjennemrejfende.
Provsten steg paa Prcrkestolen, ogfaa han faa
streng ud. Hans Bon var: led os ilke udi Fristelse!
Vi vidste, at de Evner, Gud har givet, har alle Fri
stelsen i sig; men han maatte vcrre naadig og ikte
prove dem over vor Formue; dette skulde vi altid huste
at bede ham om; thi kun ved at ydmyge vore Evner
under ham blev de os til Frelse. Prcrkenen udlagde
videre samme Emne, idet han gik ud ifrå vor dobbelte
Opgave, den at gjore vor Livsgjerning, Enhver, hvor
han af sine Evner og sine Forhold var sat, og den
at udvikle Kristenmennesket i os selv og i dem, der
var troet til vor Omsorg. Man maatte vcrre varsom
i Valg as Livsgjerning; thi der gaves desvcrrre den
Livsgjerning, der var syndig i sig selv; der gaves ogsaa
den, der kunde blive det for os, enten fordi den
ikke hovede os, eller hsvede faa altfor vel vore daarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
