Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRÆSTEGAARD J3N.
29
engang staat ude i sneen lier og set sig kold paa
hvide bakker og hvide fjeld.
Det har kanske været en dag sent i mai
eller endog langt ud i juni; hun har følt en
fortærende længsel efter græs og grønne trær. og
saa har taalmodigheden brustet: Hun vil gjøre
oprør, hun vil finde paa noget rigtig rebelsk!
Saa har hendes øine streifet præstegaarden, som
formodentlig ogsaa var nonneagtig hvid, og saa
har hun ikke aarket alt dette forsagende hvide
længer, men har stampet i foden til sin mand
og sagt: Kom, lad os da i det mindste male
præstegaarden grøn!
Hun var vist lidt uskikkelig, da hun sa det.
men manden er vel alligevel blit rørt over hendes
længsel efter grønt, siden han har føiet hende.
Sikkert er det ialfald, at præstegaarden er grøn.
Og ve den præst, som nogen gang vover at kalke
den over igjen med hvidt! Han vil faa med en
vred hærskare af præstefruer at bestille, baade
med dem, som har været her, og med dem, som
senere kommer. For det er ikke saa greit at
plantes om i bare sne; det iser saa koldt i
begyndelsen; og hvidt, det er nu bare hvidt og eier
ikke livets spillende farver.
Men — saa trøster de sig tilslut de ogsaa,
med svalerne.
For svalerne lier — ja de burde egentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
