- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
31

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Helligtrekongerslys, med et Kræmmerhus Krudt ved Grunden
af Grenene. Naar de blev tændte paa den hellige Aften,
maatte altid Fader være med at staae og stirre paa dem i
spændt Forventning, til Lyset naaede Krudtet og
Explosionen foregik.

Det var tarvelige Tider. Familien sad om sit ene
hjemmestobte Talglys, kun naar der kom Fremmede, tændtes
de fine Christiansfelder Lys, ogsaa af Talg, men formede;
begge Slags dog i Messingplader.

Under alt dette fik dog Moder Tid nok til det, der
egentlig var Sagen. Da de elementære Kunster vare
over-staaede, kom vi til de rette Aandens Skatte. Alskens

Litteratur blev indøvet. Først naturligvis Børnebøgerne,
Campes og Salzmanns, og Billedbøgerne. Dem var der
mange af, skjønt langt fra saa glimrende som nu. Hvor de
kom fra, vidste vi ikke, men jeg troer, de mest skyldtes
vor elskværdige Tante Christines uudtømmelige
Velgjoren-hed. Vi havde aldrig seet hende, men hun stod i en mystisk
Baggrund som en Juleaftens- og Fødseldags-Engel, og naar
Ageposten kom, kom den fra hende. Mine Yndlingsboger
var dog ikke de moralske Børnevenner, ikke engang
Ro-binson; nei, den naturhistoriske Billedbog i 3 tykke Bind,
den var mit Rige. Billederne var stive og ukarakteristiske,
men i Mængde meget fuldstændige, og at gjennemgaae
atter og atter og indprente sig Dyrenes mangfoldige Arter,
gav mig den første Forsmag paa, hvad man kunde kalde
et Studium, og i et saadant har jeg altid været flittig.

I Dagligstuen var det Poesi, der blev læst, den ene
Digter efter den anden. Først var det Moder, der læste,
siden i Almindelighed Broder Christian, der var den
skjønne Aand i den lille Kreds; naar vi da ikke var saa
lykkelige at faa Broder Caspar med, for han foredrog som
en hel Kunstner, og gav ovenikjøbet Scenen dramatisk.
Hovedsagen var dog Moders Forklaring, der stadig løb
med som den æsthetiske Theori.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free